Second life - der mangler noget!
Jeg tog en tur til Korsbæk. Havde ambitioner om at tjekke ud og måske senere invitere veninderne på en kop kaffe med brød på Postgaarden. Ja, jeg havde måske forestillet mig, at vi skulle have en lille sherry dertil. Og jeg ville måske købe mig en ny hat i dagens anledning.
Nu vel, først skulle jeg liiige rekognisere. Mine venner er ikke alle de store nørder, så jeg ville lige tjekke ud, måske bestille bord, ja være lidt forberedt.
Det gik rigtig fint ned ad hovedgaden med de fine små butikker. Fandt da også Tøjhuset og for enden af vejen Banken. Tog lige et hvil i Tante Møghes rullestol og fik en sludder med en anden turist. Slog et ekstra sving rundt om Grisehandlerens vogn, men så var det at det gik galt for mig. Jeg fandt tilbage til jernbanen og tog også en runde i fugleperspektiv, men.... ingen Postgaard!
Fandt ganske vist en café, men det er da ikke det samme. (fortjener ikke mere omtale end dette)
Endnu engang er der KUN tænkt på ting. Kold arkitektur og ting! Hvis der skal være liv i og omkring de bygninger arkitekterne får kreeret må der, også igennem arkitekturen ligges op til at der kan opstå en kultur. At handle/shoppe er handling, at bygge er handling, men at besøge Korsbæk er kun handling ganske kort. Hurtigt bliver det eneste der er tilbage et stort ...OG?
Flotte glatte bygninger ser flotte ud på tegnebrættet, både i first life og second life, men der skal tænkes i handlinger, i interaktion. Tror jeg vil slå mig ned som eventmager eller handlings-rådgiver i SL. Hvem der bare havde tid. Jeg kan da også godt komme i tanke om et par episoder fra Matador jeg gerne vil se geninspillet i tja en musical? Eller måske i Second Life?
Men ville du ikke finde det hyggeligt at vi satte hinanden stævne på Postgaarden til et stykke mad eller to?
5 kommentarer:
Men Postgården er der skam. du skal bare helt op til banke og til venstre. Misse spiller klaver. :)
Hmmm, jeg ved ikke helt, jeg er vist lidt for skeptisk med "Sækken Leif"...Men måske skulle jeg give det en second chance?
En Tante-frokost på Postgaarden. Kom nu...
@ Tris G: Du har ret! Jeg troede først det var en joke, men nej, Postgaarden findes! Det går åbenbart stærkt, med byggeriet, for da jeg var forbi var der altså ikke nogen Postgaard og ingen danseskole. Tak for hintet!
I siger bare til, når I vil med?
Helo ! Forex - Outwork чашкой чая пользуются ситуацией получать доход , достаточно зарегистрироваться forex [url=http://foxfox.ifxworld.com/]forex[/url]
Send en kommentar