Generativ metafor

Vi opstiller hele tiden modeller eller metaforer for vores opfattelse af verden. Pt er der på min arbejdsplads en fælles ide om at vores afdeling kan, bør eller skal opfattes som spaghetti-organisation. Derfor har jeg længe gået og tygget over hvad det betyder at vi sammen tegner det billede på nethinden, for umiddelbart ændrer det jo ikke noget at vi siger sådan...

Spaghetti - en metafor
Den grundlæggende definition af en metafor, er at forstå og opleve en ting ved hjælp af noget andet. Hvorimod et ikon har en analogi mellem udtrykket og indholdet, er det karakteristisk for en metafor, at den fremhæver noget på bekostning af noget andet. Der er tale om såvel ligheder som forskelle, idet metaforen gerne skal associere til noget brugerne kender i forvejen, men alligevel være forskellig.

Imidlertid kan metafor defineres ud fra en anden forståelse, hvor metaforen både refererer til en bestemt type produkt; - et perspektiv eller en ramme, samt til en bestemt form for proces, hvor et nyt perspektiv og univers bliver skabt. Med en opfattelse af metaforen som generativ, er metaforen central i forhold til hvordan man skaber mening og sammenhæng i omverdenen, idet den bruges til at fange en undlæggende mening eller funktion ved et fænomen. Den generative metafor kan altså forståes som noget, der kan overføre en rammesætning eller et perspektiv fra et erfaringsområde til et andet. Fibiger og Jensen

I forhold til hvordan vi, ved at strukturere samarbejdet kan medtænke den rolle det har som læringsrum, er det relevant at se nærmere på hvilken plads metaforen har i forhold til læring. For med en velvalgt generativ metafor vil det virke tilbage og understøtte samarbejdet.

Fibiger og Jensen opstiller følgende paradigme for generativ metafor og model:

[Fibiger, Bo & Jensen, Tine W „Metaforer i læringsomgivelser"]

Spaghetti-organisationen betyder her at en afdeling med flere ledere, der hver har ansvar for hver sit afsnit, deler ansvar for fælles opgaver på tværs. Medarbejdere mødes om opgaver på tværs af det formelle organisationsdiagram.

Omvendt betyder det også, at opgaver der kan løses selvstændigt af et afsnit, er forpligtiget til at medtænke, at der kan være andre medarbejdere der er i stand til at byde ind med alternative vinkler på en opgave.


For at blive i spaghetti-metaforen, så er de fælles opgaver knudepunkter, meetballs ;-), og jo flere knuder jo bedre fungerer det tværfaglige samarbejde. Så når vi grafisk opstiller afdelingens opgaver vil vi få et grafisk output, der klart illustrerer at metaforen fungerer som en generativ metafor.


Et sidste indspark

Det nager mig lidt med spaghetti-metaforen, at man forvilder sig rigelig langt ud når knudepunkterne bliver til me(e/a)tballs og det får for stor værdi. I stedet ville metroen kunne gøre sig ganske udmærket, som det eksempelvis er gjort på Kvis.

Andre gode bud på en generativ metafor?