lørdag, april 21, 2007

Sikkerhed på internettet


Medierådets konference ”Børnebeskyttelse ved en skillevej – børn og medier i netværkssamfundet”, løber af staben mandag. Jeg ser frem til at deltage og har derfor brugt en hellig lørdag aften på at surfe lidt rundt på må og få, bare for at forberede mig lidt. Faldt i den forbindelse over Medierådets TV-spot til Sikker Internetdag:

En dræberrobot, rocker- typer med militærstøvler og flotte storbarmede damer med fjer. Det er nogle af de karakterer Klaus' mor inviterer inden for i dette TV-spot om børns sikkerhed på nettet. Se videoen her
Egentlig bryder jeg mig ikke om at male fanden på væggen i forhold til børns mediebrug, men det her rammer alligevel ned i en kæphest: Der er gode grunde til at tænke sig om et par gange før man køber TV og PC til børneværelserne. Hvorfor skal børn sidde alene og se TV. Familien behøver måske ikke direkte kikke med over skulderen på PC-skærmen , men forældre bør vise interesse for hvem og hvad der bliver "inviteret" indenfor. Medier hører til i familiens fællesrum.

Ingen kommentarer: