Generativ metafor

Vi opstiller hele tiden modeller eller metaforer for vores opfattelse af verden. Pt er der på min arbejdsplads en fælles ide om at vores afdeling kan, bør eller skal opfattes som spaghetti-organisation. Derfor har jeg længe gået og tygget over hvad det betyder at vi sammen tegner det billede på nethinden, for umiddelbart ændrer det jo ikke noget at vi siger sådan...

Spaghetti - en metafor
Den grundlæggende definition af en metafor, er at forstå og opleve en ting ved hjælp af noget andet. Hvorimod et ikon har en analogi mellem udtrykket og indholdet, er det karakteristisk for en metafor, at den fremhæver noget på bekostning af noget andet. Der er tale om såvel ligheder som forskelle, idet metaforen gerne skal associere til noget brugerne kender i forvejen, men alligevel være forskellig.

Imidlertid kan metafor defineres ud fra en anden forståelse, hvor metaforen både refererer til en bestemt type produkt; - et perspektiv eller en ramme, samt til en bestemt form for proces, hvor et nyt perspektiv og univers bliver skabt. Med en opfattelse af metaforen som generativ, er metaforen central i forhold til hvordan man skaber mening og sammenhæng i omverdenen, idet den bruges til at fange en undlæggende mening eller funktion ved et fænomen. Den generative metafor kan altså forståes som noget, der kan overføre en rammesætning eller et perspektiv fra et erfaringsområde til et andet. Fibiger og Jensen

I forhold til hvordan vi, ved at strukturere samarbejdet kan medtænke den rolle det har som læringsrum, er det relevant at se nærmere på hvilken plads metaforen har i forhold til læring. For med en velvalgt generativ metafor vil det virke tilbage og understøtte samarbejdet.

Fibiger og Jensen opstiller følgende paradigme for generativ metafor og model:

[Fibiger, Bo & Jensen, Tine W „Metaforer i læringsomgivelser"]

Spaghetti-organisationen betyder her at en afdeling med flere ledere, der hver har ansvar for hver sit afsnit, deler ansvar for fælles opgaver på tværs. Medarbejdere mødes om opgaver på tværs af det formelle organisationsdiagram.

Omvendt betyder det også, at opgaver der kan løses selvstændigt af et afsnit, er forpligtiget til at medtænke, at der kan være andre medarbejdere der er i stand til at byde ind med alternative vinkler på en opgave.


For at blive i spaghetti-metaforen, så er de fælles opgaver knudepunkter, meetballs ;-), og jo flere knuder jo bedre fungerer det tværfaglige samarbejde. Så når vi grafisk opstiller afdelingens opgaver vil vi få et grafisk output, der klart illustrerer at metaforen fungerer som en generativ metafor.


Et sidste indspark

Det nager mig lidt med spaghetti-metaforen, at man forvilder sig rigelig langt ud når knudepunkterne bliver til me(e/a)tballs og det får for stor værdi. I stedet ville metroen kunne gøre sig ganske udmærket, som det eksempelvis er gjort på Kvis.

Andre gode bud på en generativ metafor?

Dino-dræbere

Mine drenge er passionerede fans af lego. Og især af de spil der er at finde på legos hjemmeside. Og jeg kan godt forstå dem. Spillene er virkelig godt skruet sammen, sådan at børnene indføres i spillenes logik på en måde, der betyder, at de har fuldstændig kontrol over den læreproces de skal igennem for at bemestre spillet.

Drengene fortæller at et godt spil....

• skal være nemt at lære i begyndelsen


• ikke skal være på tid


• man skal skyde


• indeholde mindst 1 bil


• man skal have en præmie når man er god


• man ska finde nogle skatte


• der må gerne være nogle onde der kan bekæmpes


• man må meget gerne være Luke Skywalker!
  

Ja okay, -derudover er der især 2 ting jeg vil fremhæve ved spillene på legos hjemmeside

Ingen tidspres
Det betyder at de ikke stresses mere end de magter. Det betyder også at de kan "trække sig tilbage" og samle mod, før de angriber de farer der skal overvindes. Børnene er 4 år, men kan sagtens formulere, at de bliver bange, når de skal skynde sig.

Der er mulighed for at opøve færdigheder
Når man dør, skal man normalt starte et spil helt forfra, men her kan man vælge m man istedet ønsker at starte forfra på det nivaue der er opnået. Der betyder at de ikke skal kæmpe med den enorme skuffelse det kan være at man kæmper sig vej og så mister alt. Her kan de øve sig på udforringerne uden at der er begrænsninger på antallet af forsøg.

De traditionelle regler om at man har 3 forsøg, at det er vigtigt at opøve færdigheder i at bemestre spillet på tid, er egentlig stadig gældende, men man kan vælge at tilsidesætte dem.

Dinospillet
Det foretrukne spil ha længe været Dinospillet. Kampen for at overvinde spillet har været indædt og fuld af angst. Det er et traditionelt arkadespil, hvor en bil skal forcere en bane, samle energi-kapsler og kapsler med nye våben op undervejs, samtidig med at der skal skydes på de angribende dinosaurer.

På den tredje bane møder de for første gang den store dinosaurus. Det var umuligt at slukke spillet før kæmpen var besejret. I flere timer,- og det er nærmest uendelig for en 4-årig- brugte drengene på at spille den samme bane om og om igen. Igen og igen blev de lammet af skræk når de stødte på den store dino... Igen og igen startede de banen igen, brugte uendelig lang tid på at gennemsøge hver en afkrog af banen, indsamle alle kapsler, men mest af alt for at samle mod. Omsider fandt de ud af at den eneste måde de kunne vinde over bæstet på, var ved at opruste og så gå i kødet på den. Og angsten var reel, når kæmpedinoen dukkede op på skærmen, er det meget rart at mor,- eller far kikkede med. Ikke at de får lov at spille uden opsyn.

Da de så oplevede at knække dette monster, var det den største sejr for dem. Jeg mener virkelig den største sejr der blev fejret med sang og dans.

Samarbejde mellem børnene
Drengene er tvillinger og har i forhold til Dinospillet fordelt rollerne sådan, at den ene skyder og den anden styrer. De har helt og aldeles specialiseret sig. Samtidigt er det muligt for dem at spille spillet uden den anden, men slet slet ikke på samme nivaue. Det er også forsøgt at spille sammen med andre, men det er kun, når de spiller sammen, at de kan komme hele vejen igennem spillet. De er ganske simpelt et team.

Hvad kan man egentlig lære af at spille onlinespil?

Ledererfaringer
En virksomhed skifter leder, en leder begår fejl, en leder erkender sine
fejl og lærer, en leder opnår respekt.

Denne leder er 16 år og klanleder i et onlinespil

Det betyder noget for spillerne at opnå respekt. Spillets største hæder er ”ære”. Som denne nye klanleder, med alt for mange opgaver, der lod sin klan angribe en allieret klan. Resultatet blev at spillet var ødelagt for begge klaner resten af runden, altså for ca. 40-50 spillere i en periode på 3 uger. Det er ikke som et arkadespil, hvor der er et endeligt mål, hvorefter spillet er spillet til ende. Derimod spilles om ære.

Han blev hånet for sin fejl, folk meldte sig ud af klanen og til sidst var der kun ganske få, men tro venner tilbage. I spillets univers var det en utrolig skamfuld proces. At slette sin rolle og oprette en ny, ville løse problemet, og spilleren kunne fortsætte i en ny rolle. Jeg spurgte ham hvorfor han ikke bare lod sin figur nedlægge, og han lod mig vide at det var det dummeste han nogensinde havde hørt: Det er ikke ærefuldt!

På sigt vandt han stor hæder og blev utrolig respekteret i spillets univers. Ikke fordi han begik en fejl, men fordi han tog imod de knubs der var konsekvensen af hans fejl. Se DET var ærefuldt. Eksemplet er fra det danske onlinespil Heroes.

De erfaringer han har gjort sig i spillets univers, kunne han godt have gjort sig i den virkelige verden. Men her havde han hele tiden mulighed for at distancere sig, træde væk fra skærmen, lige som han hele tiden kunne vælge at stoppe legen ved at slette sin rolle. Det er ikke en sikkerhed han har IRL. I en virksomhed ville det have været en dyr lektie at lære.

Se DET kan man lære af at spille onlinespil

Habbo-hotel savner mig

Markedsføring er mange ting... Her er et eksempel på hvordan Habbo-hotel minder mig om, at jeg har en profil, hvis nu jeg skulle have glemt det...

De virtuelle rum

Vi bevæger os rundt mellem dem og omtaler dem som steder vi har været på besøg,- de virtuelle rum. "Ude på nettet" eller "inde på Zettes blog" bliver nullerne og et-tallene nærmest helt stoflige i den italesatte konkretisering der liggert i, at vi gennem webdsiderne går på besøg.

I spil diverse spil-univers er det en selvfølgelige funktion, at der er kort der giver et grafisk overblik. Med de online communities hvor man mingler sig vej rundt er der her et grafisk overblik:


Map of the Internet:

Fundet ovre hos: XKCD A webcomic of romance,sarcasm, math, and language. Afgjort et sted der er værd at besøge ;-)