Habbo - for sjov eller for penge?

Der har tidligere været en massiv kritik af Habbohotel, fordi det er et virtuelt sted, hvor børn kan bruge penge til virtuelle ting. Og det er det virtuelle der provokerer. Når det er virtuelt forstås det som modsætning til "virkeligt" og dermed bliver problematikken at børn kan bruge virkelige penge på ikke-virkelige ting. Ergo må de da blive snydt?

Mobilen er betalingskort
Man kan sagtens være en del af Habbohotel uden at bruge penge, men der er gennem design lagt op til en virtuel kultur, hvor det giver prestige at eje virtuelle ting. Og det er netop noget af det børn bruger nettet til i deres legekultur. De samler på ting og for børnene er det såmænd helt konkrete ting. Det kan være et billede, et ordspil eller et grafisk udtryk- eller som i Habbo-hotel møbler der grafisk udsmykker den private webside der i Habbo-universets retorik er helt konkrete steder, - eller lejligheder. Børnene køber ting så de kan indrette deres lejlighed. Tingene kan handles indbyrdes mellem børnene, men som udgangspunkt købes de gennem det katalog alle brugerne har adgang til. Betalingsmidlet er monet'er, som igen købes for ganske almindelige danske kroner, der trækkes fra eksempelvis dankort eller mobilregningen.

Forbrugerombudsmandensvejledning "Børn unge og markedsføring"

"Vejledningen viser Forbrugerombudsmandens opfattelse af, hvordan erhvervsdrivende bør forholde sig, når markedsføringen retter sig mod børn og unge eller har sådanne egenskaber, at den vil få opmærksomhed fra børn og unge. Det er vigtigt, at virksomhederne har en klar politik om markedsføring i relation til børn og unge, og at de er opmærksomme på, at de skal kunne stå til ansvar overfor samfundet og forældrene. Det er et etisk ansvar, som hviler på de erhvervsdrivende."

Er der en reel legeværdi?
Forargeligt? Jeg ved snart ikke. For børnene opleves tingene som helt konkrete og de har, for børnene, reel legeværdi. Jeg har selv 2 børn, - og tro mig, man kan købe meget fysisk plastik-legetøj der har væsentlig mindre legeværdi, end hvad der er i en flot møbleret habbolejlighed! Men der er en problematik i at børn kan handle på nettet. Børn kan også handle i den "virkelige" fysiske verden. Men ikke på kredit. Det er selvfølgelig ikke heldigt, hvis regningen kan løbe løbsk, når det drejer sig om en mobiltelefon-regning der tikker ind af brevsprækken.

På Habbo-hotel havde man måske nok fra start et etisk problem, men som det er pt, synes jeg der er gjort meget af folkene bag siden, for at sikre børnene. Eller for at leve op til ombudsmandens vejledning måske? Og med rette, for der er ikke nogen systemer der er pædagogisk neutrale, og der er uendelig mange muligheder for at regulere brugernes adfærd gennem interaktionsdesignet, så de har et ansvar, alene fordi de har handlemuligheder. Det er derfor ikke fair når producenterne bag webtjenester ikke vil tage ansvar. Men det synes jeg som sagt at de gør her.

Igen er det min kæphest, at forældrene bør vide hvad deres poder bruger nettet til. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at administrere deres privatøkonomi. Også på nettet.