mandag, august 13, 2007

Habbo - for sjov eller for penge?

Der har tidligere været en massiv kritik af Habbohotel, fordi det er et virtuelt sted, hvor børn kan bruge penge til virtuelle ting. Og det er det virtuelle der provokerer. Når det er virtuelt forstås det som modsætning til "virkeligt" og dermed bliver problematikken at børn kan bruge virkelige penge på ikke-virkelige ting. Ergo må de da blive snydt?

Mobilen er betalingskort
Man kan sagtens være en del af Habbohotel uden at bruge penge, men der er gennem design lagt op til en virtuel kultur, hvor det giver prestige at eje virtuelle ting. Og det er netop noget af det børn bruger nettet til i deres legekultur. De samler på ting og for børnene er det såmænd helt konkrete ting. Det kan være et billede, et ordspil eller et grafisk udtryk- eller som i Habbo-hotel møbler der grafisk udsmykker den private webside der i Habbo-universets retorik er helt konkrete steder, - eller lejligheder. Børnene køber ting så de kan indrette deres lejlighed. Tingene kan handles indbyrdes mellem børnene, men som udgangspunkt købes de gennem det katalog alle brugerne har adgang til. Betalingsmidlet er monet'er, som igen købes for ganske almindelige danske kroner, der trækkes fra eksempelvis dankort eller mobilregningen.

Forbrugerombudsmandensvejledning "Børn unge og markedsføring"

"Vejledningen viser Forbrugerombudsmandens opfattelse af, hvordan erhvervsdrivende bør forholde sig, når markedsføringen retter sig mod børn og unge eller har sådanne egenskaber, at den vil få opmærksomhed fra børn og unge. Det er vigtigt, at virksomhederne har en klar politik om markedsføring i relation til børn og unge, og at de er opmærksomme på, at de skal kunne stå til ansvar overfor samfundet og forældrene. Det er et etisk ansvar, som hviler på de erhvervsdrivende."

Er der en reel legeværdi?
Forargeligt? Jeg ved snart ikke. For børnene opleves tingene som helt konkrete og de har, for børnene, reel legeværdi. Jeg har selv 2 børn, - og tro mig, man kan købe meget fysisk plastik-legetøj der har væsentlig mindre legeværdi, end hvad der er i en flot møbleret habbolejlighed! Men der er en problematik i at børn kan handle på nettet. Børn kan også handle i den "virkelige" fysiske verden. Men ikke på kredit. Det er selvfølgelig ikke heldigt, hvis regningen kan løbe løbsk, når det drejer sig om en mobiltelefon-regning der tikker ind af brevsprækken.

På Habbo-hotel havde man måske nok fra start et etisk problem, men som det er pt, synes jeg der er gjort meget af folkene bag siden, for at sikre børnene. Eller for at leve op til ombudsmandens vejledning måske? Og med rette, for der er ikke nogen systemer der er pædagogisk neutrale, og der er uendelig mange muligheder for at regulere brugernes adfærd gennem interaktionsdesignet, så de har et ansvar, alene fordi de har handlemuligheder. Det er derfor ikke fair når producenterne bag webtjenester ikke vil tage ansvar. Men det synes jeg som sagt at de gør her.

Igen er det min kæphest, at forældrene bør vide hvad deres poder bruger nettet til. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at administrere deres privatøkonomi. Også på nettet. AddThis Social Bookmark Button

10 kommentarer:

Unknown sagde ...

ja jeg spiller habbo og det er da bedre at købe habbomønter end en pose slik fx. :D

de fleste ting jeg har er vundet eller også har jeg fået dem så det er sgu da ik kun penge det handler om!!!

habbo er jo for det meste bare et sted hvor man kan møde venner,få net -kæreste xD,danse og vinke xD

så la vær med at brokke jer!!!

det er vores egen eller forældrernes sag!

de kan måske snakke lidt med børnene om det og skære lidt ned på forbruget :)


hilsen habbo-freaken

(som ik bruger ret mange penge på det) hihi :)

bare send en mail vis i har noget at kommentere :)

Anonym sagde ...

yeeaarr ogs m!g ...

Anonym sagde ...

i er bare nogle tissemænd med ornlig syg meget hår på

Anonym sagde ...

hvores egen sag bare berunden i sider og spiler facebook hele natten har vi lov til at spille habbo uden i skal blande jer!!!!!

Jette Agerbo sagde ...

Fuldsstændig enig ;-)

Facebook er de voksnes svar på habbo! Og Habbo hotel har efter min mening en værdi i at det også er god leg. Kritkken går på om børn bør kunne bruge penge på Habbohotel. Er det i orden at børn bruger penge over nettet? Bruger du penge på at lege/spille over nettet?

Anonym sagde ...

jeg er helt enig med Anonym i er nogle tissemænd med rigtig meget hår på OG nogle fucking piksnodtfjæs!!!!

hilsen AC/DC og det kommene band CM/TS

Anonym sagde ...

ja i har ret men habbo er et skide sgæt spil hvor man kan møde nye venner og hygge sigså de fucking viksen kan bare blande sig uden om og lade en spille i fred mannnnnn de er så fucking iriterene fat det lad os spille habbo det er sgæt og for mig er habbo nemlig ikke bare et spil det er et sted hvor man kan lære folk at kende fat det og hygge


p.s fuck af viksen vis i har et borblem med det okay skrid

Anonym sagde ...

Jeg har selv spillet Habbo en gang og jeg syntes det er noget lort man bliver behandlet uacceptabelt hvis man ikke har den rigtige stil på eller man ikke er HC [Habbo-Club] Og hvis man siger noget forkert eller man har en stave-fejl i sin Tekst Bliver man kaldt ''Noob''

Syntes det er tyveri [ 6 Mønter for 15 Kr ]

Så jeg syntes Habbo skal lukkes ned..

Og når der er Konkurrencer er det hele tiden de samme der bliver Valgt år efter år

Og når man skal have Hjælp af en Modratur er der aldrig nogen på..

(:

Anonym sagde ...

Det er dyrt at købe habbomønter ja..
Men det er jo sjovt (ik kun at bruge penge)
Jeg elsker habbo : D
Det gælder jo bare om at ha det sjovt og chatte..
Anonym?
Hvorfor skal det lukkes ned?
Man bestemmer jo selv over sine penge :)Du kan være ligeglad om f.eks jeg køber 6 habbo mønter -.-'

toni1000 sagde ...

Habbo Hotel er meget mere end bare et spil hvor man bruger penge på mønter.
Det er også et utrolig flot og veludviklet Chat/Community site hvor børn og teenagere kan få lov til at slappe af og være børn efter en lang skoledag.
De kan hænge ud og evt. snakke om deres hverdagsproblemer, uden det på nogen måde er flovt.
Kan ikke rigtigt se, hvorfor der skulle være nogen form for kritik af gamet.
Sikkerheden lever op til alle krav, og hvis børnene køber mønter, har de vel fået lov til det af enten mor eller far.