Damn, hvor er jeg gammel!
Først var det smileyen der havde fødselsdag og nu er det så commodore 64'eren...
Men jeg blev ramt af nostalgi over sidstnævnte,- 25 år med commodore 64. Som den eneste pige med hang til spil, fik jeg som 12-årig lokket en commodore 64'er ud af min far. Det lykkedes kun ved at snige et enkelt pigenavn ind i rækken af alle de andre der havde en: Dennis, Nicolai, Niels Christian, Bendix, Rikke, Carsten, og Claus C.
Jeg kan stadig huske præcis, hvem af mine skolekammerater, der havde hvilke spil. Hve
m der var gavmilde byttere og hvem der holdt fast på sine guldkorn og ikke ville lade os andre kopiere. Hvem der havde en Commodore 128 med diskettestation og så ham den eneste jeg nogensinde har hørt om, der oven i købet fik en printer!. For mit indre øre kan jeg stadig genskabe den karakteristiske lyd af diskettebåndene med spil, der blev afspillet i en almindelig båndoptager. Hvis jeg lukker øjnene og lader være med at tænke vil jeg tro at diverse genvejstastninger stadig kan springe ud på mit tastatur. Og mon der er nogen der præcis kan huske dem? Det var nemlig ikke helt tilfældigt at printpladerne endte med at knække lige under H-tasten- eller var det K?
Nå, men selv om Commodoren i princippet kunne bruges som tekstbehandling, slog det aldrig rigtigt igennem. Selv om det lykkedes at programmere et terningespil med en random-funktion og få en bold til at hoppe over skærmen, blev det for mig spillemaskine.
Til gengæld fik jeg i gymnasiet en Canon S90. Det var stort! En skrivemaskine med hukommelse. Den havde et lommeregnerdisplay der betød at jeg kunne se en halvsætning ad gangen, at jeg kunne opsætte en side i hovedet, med både skemaer, spalter mv som jeg først kunne se når jeg kom hjem og skrev siden ud på papir. Tænk sådan blev mine noter til i gymnasiet. Skrevet i noget nær blinde ... på flere måder i blinde.
Idag har mine børn et joystick der indeholder en stor del af de spil der hører til commodoren. Jeg gav 50 kr for det!
Idag er der mere hukommelse og større display på det legetøj til 100 kr, som mine børn kalder for børnecomputeren.... Hmmm, hvor må jeg være gammel!
3 kommentarer:
Hvor er det dog rart at møde en ligesindet, når det drejer sig om computere... Du er iøvrigt blevet tagget! Se hvad det betyder på min blog. Jeg vil dog helt klart komme tilbage hertil, det ser rigtigt spændende ud.
Søde du - jeg havde en Olivette skrivemaskine, der også kunne det der - kostede vist ca. 850 kr, da jeg for længst havde fået pc'er, fik min far min Olivetti med hjem og solgte den på havnen til en lokal gut for 800 kr. Stakkesl gut, han vidste ikke, han var blevet tørret grundigt... Min far var pavestolt!
->Kirsten: Velkommen til. Jeg springer liiige tagged-stafetten over i første omgang, men måske senere.
->Zette: Kender typen. Hvis bare køber var gad og tilfreds var det da også god grund til at være stolt, - ellers var det rå krejl. ;-)
Jeg afstod klogt nok fra at købe maskinen af rektor, da jeg stoppede på gymnasiet. Jeg havde lånt maskinen på grund af ømme fingre. På det tidspunkt kunne man få,- om ikke en bærbar, så en slæb-bar PC.
Mon vi egentlig var begyndt at kalde computeren for PC på det tidspunkt? Hmmm
Send en kommentar