torsdag, november 01, 2007

Feltøvelse

Nej bloggen er ikke død! Den har bare haft ferie og ligeledes har jeg ;-)

Nu er jeg imidlertid taget i felten. I en øvelse, hvor vi har valgt at se på et skoleprojekt om konfliktmægling, sniger vi os rundt og forsøger at finde vores ben i en observationsrolle. Og det er sværere end først antaget. Vi er 2 studerende på tur og har begge lærerbaggrund, hvad vi virkelig må anstrenge os for at ligge bag os. Det er en rygmarvsreaktion at indtræde i en lærerrolle, når vi bevæger os ind på skolens område, og det kræver stor bevidsthed at fortrænge. Idag har jeg således stået og set på, mens en elevmægler forsøgte at skille 2 drenge, der forsøgte at slå hinanden til plukfisk, mens en anden elev hentede gårdvagten. En spøjs fornemmelse... Men, af flere grunde, det rigtige at gøre.

Vores problemformulering faldt selvfølgelig til jorden ved det første møde med virkeligheden, men efter et kort telefonmøde med vejleder, er vi vist igen på rette vej.
AddThis Social Bookmark Button

Ingen kommentarer: