Min lærer siger altid...

Idag har jeg været med til at lave en workshop for en flok børn på 6-8. klassetrin. Vi var redaktionen og skulle dække aktiviterne i en række andre workshops. På redaktionen var der computere, diktafoner og digitalkamera tilrådighed. Da der kun var et enkelt kamera og 2 diktafoner spurgte vi til deres mobiltelefoner. De havde selvfølgelig alle en telefon,- og kun en enkel havde glemt at tage den med. Der blev grinet lidt da vi aftalte at de gerne måtte have dem tændt og hjertens gerne måtte bruge dem.

Det var nogle yderst flittige elever der hele dagen arbejdede fuldstændig koncentreret. Og så var det, at jeg måtte undres. Der var notesblokke på bordet og eleverne startede med at skrive deres artikel i hånden. Ikke en af den startede uopfordret med at sætte sig til de tændte computere. Som de sad der og skrev, spurgte jeg hvorfor, hvortil de svarede: Vores lærer siger vi altid skal starte på papir først. Punktum, basta, regel!

Var det nu kun en enkelt elev, der kendte denne regel, så kunne jeg forstå det, men de var flere. Var det nu allesammen elever fra den samme klasse, - ja eller bare den samme skole, men de kom fra forskellige skoler.
Var det så kun en regel om at lave en disposition kunne jeg forstå det, men det var den færdige artikel som de bagefter skrev af på computeren. Computeren blev jo reduceret til en skrivemaskine. Ingen af eleverne kunne begrunde hvorfor de ikke må starte med at gå til computeren. Det er bestemt ikke fordi de ikke bemestre at bruge computeren, og spørgsmålet er om de ville gøre det samme, hvis det havde været uden for skoletid?


Mon det er i samme kategori som reglen om at man om foråret, først må gå med bare tæer, når man har set en hvid sommerfugl?

Måske er folkeskolen alligevel ikke så forskellig fra det jeg for 8-9 år siden forlod, da jeg stoppede som folkeskolelærer?

OBS: Jeg samler på den slags uforklarlige regler og husråd, så skrev endelig hvis du kender nogle...

Kunsten at maile

Jeg har fået en ny mailadresse via DPU. Det giver indtil videre ikke særlig meget relevant post, men der imod en masse interessant post.

F. eks fra Lone xx , der vil skrive til Gitte xx, men vælger en postliste der betyder, at hun sender til alle. Gitte yy vil svare, at hun da vist er "den forkerte Gitte", men sender sit svar ud til alle. Lone yy svarer,- igen alle, at hun da vist også har fået en andens mail for hun hedder ikke Lone xx.

Hvor er det svært at maile, og hvor er der mange der må undre sig. På den anden side er det dejlig befriende, at den slags også sker for andre end mig ;-)

Pilla Paphvalp

Numerologi er mig en gåde. Altså ikke så meget fordi jeg har svært ved at fatte ideen, men fordi jeg har svært ved at fatte at nogen vil tage det for pålydende og ligefrem betale og ændre navn. - Hæ, jeg er nemlig med så langt, at jeg synes, at et navn er et væsentlig bidrag til identitet. Nå, men nu har jeg fået en rigtig god grund til ikke at kaste mig over numerologien. Via denne gratis online numerologimaskine har jeg nemlig fået tildelt det lidet flatterende navn:

Farvel til Lunarstorm

Hov, Lunarstorm er lukket ned. Ja, jeg må jo blive helt nostalgisk, men selvfølgelig er den det. Det er jo en foranderlig verden, den virtuelle verden, hvor børn og unge på få sekunder kan konstruere en ny identitet...
Lidt vemodigt fordi jeg havde mine observationer på Lunarstorm, NationX og delvist Arto i forbindelse med Masterspecialet.
Tilbage er blot en sidste hilsen og lidt hjælp til det, det hele handler om: Hvor kan man finde sine venner?

Habbo - for sjov eller for penge?

Der har tidligere været en massiv kritik af Habbohotel, fordi det er et virtuelt sted, hvor børn kan bruge penge til virtuelle ting. Og det er det virtuelle der provokerer. Når det er virtuelt forstås det som modsætning til "virkeligt" og dermed bliver problematikken at børn kan bruge virkelige penge på ikke-virkelige ting. Ergo må de da blive snydt?

Mobilen er betalingskort
Man kan sagtens være en del af Habbohotel uden at bruge penge, men der er gennem design lagt op til en virtuel kultur, hvor det giver prestige at eje virtuelle ting. Og det er netop noget af det børn bruger nettet til i deres legekultur. De samler på ting og for børnene er det såmænd helt konkrete ting. Det kan være et billede, et ordspil eller et grafisk udtryk- eller som i Habbo-hotel møbler der grafisk udsmykker den private webside der i Habbo-universets retorik er helt konkrete steder, - eller lejligheder. Børnene køber ting så de kan indrette deres lejlighed. Tingene kan handles indbyrdes mellem børnene, men som udgangspunkt købes de gennem det katalog alle brugerne har adgang til. Betalingsmidlet er monet'er, som igen købes for ganske almindelige danske kroner, der trækkes fra eksempelvis dankort eller mobilregningen.

Forbrugerombudsmandensvejledning "Børn unge og markedsføring"

"Vejledningen viser Forbrugerombudsmandens opfattelse af, hvordan erhvervsdrivende bør forholde sig, når markedsføringen retter sig mod børn og unge eller har sådanne egenskaber, at den vil få opmærksomhed fra børn og unge. Det er vigtigt, at virksomhederne har en klar politik om markedsføring i relation til børn og unge, og at de er opmærksomme på, at de skal kunne stå til ansvar overfor samfundet og forældrene. Det er et etisk ansvar, som hviler på de erhvervsdrivende."

Er der en reel legeværdi?
Forargeligt? Jeg ved snart ikke. For børnene opleves tingene som helt konkrete og de har, for børnene, reel legeværdi. Jeg har selv 2 børn, - og tro mig, man kan købe meget fysisk plastik-legetøj der har væsentlig mindre legeværdi, end hvad der er i en flot møbleret habbolejlighed! Men der er en problematik i at børn kan handle på nettet. Børn kan også handle i den "virkelige" fysiske verden. Men ikke på kredit. Det er selvfølgelig ikke heldigt, hvis regningen kan løbe løbsk, når det drejer sig om en mobiltelefon-regning der tikker ind af brevsprækken.

På Habbo-hotel havde man måske nok fra start et etisk problem, men som det er pt, synes jeg der er gjort meget af folkene bag siden, for at sikre børnene. Eller for at leve op til ombudsmandens vejledning måske? Og med rette, for der er ikke nogen systemer der er pædagogisk neutrale, og der er uendelig mange muligheder for at regulere brugernes adfærd gennem interaktionsdesignet, så de har et ansvar, alene fordi de har handlemuligheder. Det er derfor ikke fair når producenterne bag webtjenester ikke vil tage ansvar. Men det synes jeg som sagt at de gør her.

Igen er det min kæphest, at forældrene bør vide hvad deres poder bruger nettet til. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at administrere deres privatøkonomi. Også på nettet.

Studieforberedelser

Så kom de første lektionsplaner, instruktioner og litteraturlister. Jeg har bestilt de nye kompendier og glæder mig til, at de dukker op med posten.
Uden overhovedet at være startet, er jeg ret vild med formen. På lektionsplanen kan jeg allerede nu se, hvordan det forventes at jeg er forberedt til den enkelte lektion. Det betyder, at jeg fluks er gået igang med at fylde på mit noteprogram. Jeg har fået Officeprogrammet OneNote på min bærbare og synes det fungerer fabelagtigt. Nemt at samle alle former for notater et sted, uanset medie.