onsdag, juli 04, 2007

Har du slået op med nogen via sms eller mms?


Det er et emne jeg tidligere har været inde på, men nu dukkede spørgsmålene så op igen. Denne gang i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse udsendt fra 3kundepanel. Ja jeg er af en eller anden grund blevet medlem af kundepanelet og får ind i mellem en mail med et link til en online spørgeskemaundersøgelse. Og ind i mellem tager jeg mig også tid til at svare.

Denne her studsede jeg alligevel over:
Ud over de indledende hvem og hvad vil du have med på en øde ø, så var det
  • Er det i orden at læse sin kærestes sms eller mms?
  • Har du slået op med nogen via sms eller mms?
  • Er du selv blevet dumpet via sms eller mms?
  • Er det utroskab at flirte via mobilen, når man er i et forhold?
  • Er det ok at læse sin kærestes sms eller mms?
  • Har du læst din kæreste eller ægtefælles sms eller mms?

- Hey bemærk lige at der sneg sig en mistænkelig ægtefælle ind i det sidste spørgsmål!!!


Jeg skrev til 3 og spurgte efter resultatet af undersøgelsen, de lovede at give besked. Desværre har jeg ikke hørt noget, men venter stadig ...

AddThis Social Bookmark Button

6 kommentarer:

Zette sagde ...

Hmmm. Jeg ville også studse over det med ægtefællen. Kan løsningen være noget med meget jaloux ægtefolk eller blir man gift tidligt?
Virker altså stadig utrolig barnligt og umodent på mig. Måske ikke det med at tjekke andre, det virker bare sindssygt, og det findes jo i alle aldre!

Jette Agerbo sagde ...

Måske er det fordi, den der har formuleret spørgsmålene, slet ikke synes der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er i orden, når bare man er gift. Underforstået, at sagde man ja ved alteret, frasagde man sig retten til privatliv. Og så alligevel vil man gerne vide om der er ægtefæller der HAR læst...

Men gift eller ej. Er mobilen det ultimative redskab til kontrol?

Zette sagde ...

Det tror jeg, det er for nogle. Man kan jo spore stort set alt. Med GPS kan du tjekke alt, aflytte uden at brugeren ved det osv. Så et eller andet i Station 2 (tror jeg) om det. Helt absurd.

Men at mobiler kan bruges til sporing er jo også godt, når det drejer sig om forbrydere og forbrydelser - det er bare helt vildt forkert at bruge dem til at kontrollere hinanden i et forhold. Tilliden skal her være fremherskende.

Jette Agerbo sagde ...

På den ene side er det et redskab til at krænke intimsfæren, og på den anden side er det et redskab til distance. Distance når det bliver ubehageligt. tænk-hvis-hun-græder-når-jeg-slår-op.

Men selv om spørgsmålene bliver stillet, tror jeg faktisk ikke det er sådan det reelt foregår.
Jo nok, i forholdet til jalousi og kontrol, men ikke i forhold til at slå op.

Men netop derfor vil jeg gerne se resultatet af undersdøgelsen. Måske er det hele lidt fortænkt!

Anonym sagde ...

Hej Jette,

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at se resultaterne af den undersøgelse - så skriv endelig, når du hører noget :-)

Malene

Anonym sagde ...

top [url=http://www.001casino.com/]casino online[/url] check the latest [url=http://www.casinolasvegass.com/]casinolasvegass.com[/url] free no consign bonus at the leading [url=http://www.baywatchcasino.com/]casino
[/url].