onsdag, maj 12, 2004

Fokusgruppeinterview


Jeg troede aldrig det skulle ske, men jeg er nu færdig med at transkribere alle fokusgruppeinterview. Nu skal jeg så igang med at udvælge eksempler til videoanalyse.

Det mest fantastiske klip er fra et interview med en ren drengegruppe. Da jeg spørger ind til hvem de får hjælp af når de har problemer ved computeren, kommer en af drengene til at grine højt ved tanken om at spørge en lærer. Jeg griber den og spørger ind og der bliver stille. Meget stille og meget længe. På videoklippet kan man se de vrider sig, piller i bordet, tjekker bagsiden af armbåndsuret og er MEGET pinligt berørte. Jeg forbarmede mig omsider og gik videre. Senere vender jeg tilbage med samme spørgsmål, men denne gang var de mere fattede. Drengen med mest status i gruppen svarede uden at blinke at de altid bad lærer xx om hjælp. Alle åndede lettet op.

Det er en lærer på skolen, men ikke en lærer de overhovedet har kontakt med. Jeg spurgte deres klasselærer der bekræftede at det var en hvid løgn.

Eleverne er glade for deres lærer og hvis de skulle være ærlige, følte de sig i den grad illoyale.
Der kommer aldrig et børneoprør, hvor de med de kompetencer de oparbejder igennem deres legekultur gør oprør i forhold til lærernes manglende IKT-kompetencer. Det uanset hvor stor kløften bliver. Børn er meget loyale væsner.