mandag, september 29, 2008

Fra virtuelle til fysiske rum

At bloggen her ligger en anelse stille for tiden, skyldes sådan set ikke at min hang til at blogge er gået over. Tvært imod.
Der imod har jeg kastet mig over et nyt blogge-projekt - på forsøgsbasis. Mit studie fordrer et 3 måneds feltarbejde, som jeg netop nu er i fuld gang med. Feltarbejdet skal gerne resulterer i at jeg får samlet tilstrækkeligt datamateriale til mit speciale. Mit bloggeforsøg handler om, hvad jeg kan få ud af at samle feltnoter mv i en blog, fremfor at holde det tæt til kroppen i 'kinabogen'. Jeg har et rimelig ambivalent forhold til kinabøger, først og fremmest fordi indholdet i en kinabog ikke umiddelbart lader sig dele med andre. Nu skal jeg ikke skrive speciale sammen med andre, og i og for sig heller ikke dele mine feltnoter mv med andre, men jeg har alligevel muligheden for at invitere andre indenfor i datamaterialet. Desuden har jeg givet nogle muligheder for undervejs at kategorisere ved at 'tagge' løbende. Det giver nogle muligheder for at se de empiriske begreber vokse frem stille og roligt.

At jeg har oprettet en ny blog, fremfor at fortsætte denne, skyldes først og fremmest at jeg ikke umiddelbart kan offentliggøre hele datamaterialet. Men en anden - ikke uvæsentlig - grund er at jeg for en gangs skyld har kastet mig over noget der ikke har noget at gøre med IKT!
Ganske vist hænger det dog alligevel en smule sammen med, hvad jeg tidligere har arbejdet med, men muligvis mest i mit eget hoved. Jeg har nemlig kastet mig ud i Skolebyggeri.
At det for mig er en logisk vej, hænger sammen med at det har været de virtuelle rum for læring, der har haft interesse, nu er jeg så bare flyttet ud i den fysiske verden med samme interesse. Og så er det, at denne blog enten har et helt forkert navn, eller måske bare ikke rummer min nye interesse.

Men selvom her er stille har jeg altså ingen intentioner om at tage livet af bloggen her -og har ikke opgivet IKT. På sigt skal jeg såmænd nok få det til at mødes... ;-)


AddThis Social Bookmark Button



tirsdag, september 16, 2008

Søgning med følelse

http://www.groening.org/

AddThis Social Bookmark Button