Mens vi venter ...

Opgaven er forlængst færdig og sendt til aflevering med postkvittering, livrem og seler. Og nu går vi så bare og venter! Det er vildt frustrerende, at man bare aflevere en opgave, der har kostet blod, sved og ikke mindst tid, for 4 -6 uger senere at få et svar i form af et tal.

Ikke noget med at forsvare og ikke nogen konstruktiv kritik, men bare et tal!

Og så nager det mig ærlig talt at den bedømmes ud fra den ny karakterskala. Selvfølgelig stræber vi på at gøre det så godt som muligt, og ender vi op med et 7-tal er jeg vældig tilfreds hvis det betyder 8 eller 9 på den gamle skala. Men betyder det 7 på den gamle skala er jeg ikke tilfreds. Et 7 tal er ikke bare et 7 tal, og så er der jo kun tilbage at stræbe efter 10 eller det ikke så magiske 12. Næ 13 var et magisk tal. Det der burde være uopnåeligt.

Har vi skrevet en fænomenal god opgave kan vi ende op med 12. Der er forskel i mit hoved,- stor forskel - på hvorvidt det før ville være et 11 eller et 13 tal.

Komparationen er ikke til at komme udenom. Habitus lader sig ikke rokke. Jeg HADER at vente.

Stik mig nu bare det tal!