Modulopgaven tager form
Vi fik ikke så mange svar på spørgeskemaet som forventet, men de går vist alligevel. Det ser ud til at der er kommet fra nye som "gamle", så de skulle vist alligevel dække rimelig bredt. Jeg hænger stadig fast i Wenger, men kan dog se en ende på det efterhånden. Og så ved jeg jo at Jørgen og Bent kan sætte turbo på i 11. time, og Vidar har leveret et kanon metodeafsnit idag. Så mon ikke det går.
Men i tankerne er jeg allerede videre med det næste. Jeg har fået en konsulentopgave, hvor jeg skal være med til at opbygge et læringsmiljø til et undervisningsweb for folkeskolen for Dansk rumforskningsinstitut, sammen med Peter H. Det skal være klar til test til april, hvilket passer fortrinligt med at jeg så har god tid til at skrive specialeopgave om det til sommereksamenen på MIL. Det er helt perfekt.
Eneste minus er at jeg bliver nød til at efterlade mine poder en dags tid for at drage til staden. Der skal være opstartsmøde på projektet inden den 20. Mit blødende moderhjerte er allerede begyndt at krympe sig i nervøse hulk.