Jeg har været ved at kikke nærmere på demo-versionen af de nationale test, i forbindelse med en opgave. Testene er en del af Undervisningsministeriets bestræbelser på at styrke evaleringskulturen i den danske folkeskole. Umiddelbart ser det ikke ud til at det teknisk lader sig gøre, men spørgsmålet er, om det overhovedet lader sig gøre, for hvad er det reelt, der testes? Nedenfor er indsat et skærmdump af demotestens første spørgsmål i en læsetest målrettet 8. klasse. Umiddelbart synes jeg, allerede det går galt her, for det er sandelig ikke nogen enkelt sag at formulere utvetydige spørgsmål.
”Gåde. Jeg lever i vandet, min pels er meget glat og kan bruges til frakker. Jeg svømmer godt, glider nærmest gennem vandet. Jeg spiser fisk og lever i det kolde vand. Mine øjne er mørke. Hvem er jeg?”
Der er her tale om multiple-choise svarmuligheder, og der kan vælges mellem følgende:
- Pingvin
- hund
- haj
- sæl
- bjørn.
For at løse opgaven må eleven nu gennem en tolkende proces, hvor hvert svar vurderes i forhold til hvert af gådens udsagn. Eleven må altså på forhånd være klar over, hvorvidt de fem forslag er dyr, der lever i vand, bliver brugt som pels, er gode svømmere, lever af fisk, lever i kolde egne og har mørke øjne. Der er tale om en dansk-test, men det fordres samtidig, at eleven har kendskab til naturfag, ligesom det fordres, at eleven har kendskab til kulturelle normer. De kulturelle normer kommer klarest til udtryk i udsagnet om, at dyrets pels kan bruges til frakker. Første mulighed er pingvinen, der umiddelbart passer på alle udsagn, - bortset fra udsagnet om pelsen, der anvendes til frakker; og dog: i Kina spiser de hunde - så mon de også pelser dem? Og hvad så med en pingvin? Hvis hunden allerede er udelukket, ud fra et rationale om, at den ikke lever i det kolde vand og spiser fisk, er der nu tre muligheder tilbage.
På lignende måde efterrationaliseres for alle muligheder, og kun sælen står tilbage som mulighed; forudsat at eleven ikke er fra Grønland og forbinder bjørnen med en isbjørn og forudsat at eleven kender til den kulturelle norm, at man IKKE pelser pingviner og ved, at en smooking sjældent fremstilles af pels, selvom den kaldes en pingvin…
Computeren – redskab eller bevidsthed?
Jerome Bruners begreb computerisme, tager sit udgangspunkt i hypotesen om, at den menneskelige hjerne kan opfattes som en computer og i de konsekvenser, dette har med hensyn til, hvordan bevidstheden fungerer, og hvordan den kan forbedres gennem uddannelse. Informationsbehandling er et nøgleord, og målet er at finde frem til en ny, formel beskrivelse af ethvert fungerende system, der forvalter strømme af velafgrænset information (Bruner Uddannelseskulturen s.51). Et sådan system er den menneskelige bevidsthed, om end den ikke skal opfattes, som om den er en computer, men snarere som et system, der ligesom ethvert andet system, som behandler information nødvendigvis må styres af specificerbare regler og procedurer, der bestemmer, hvad der skal ske med inputtene. Ideen om kunstig intelligens er et ideal i denne tænkning, hvor kunstig intelligens såvel som rigtige bevidstheder begge kan beskrives som systemer, der styres af specificerbare regler, som behandler strømme af kodet information. Men denne tænkning bliver ikke alene styrende for, hvordan der ses på bevidstheden, men også på hvorledes computeren tillægges bestemte egenskaber og muligheder (Bruner s.52).
Modsat henter Bruners begreb kulturalismen sin inspiration fra den udviklingsmæssige kendsgerning om, at bevidstheden ikke kan eksistere uden for en kultur. Vi fødes ind i en eksisterende kultur, og det er i forhold til denne, at individers bevidsthed skabes. Individuelle udtryk er uløseligt forbundet med betydningsproduktion, idet det at skabe betydning indebærer, at ting tillægges betydninger i forskellige omgivelser ved specifikke lejligheder. Denne kulturelle situerethed gør, at betydninger kan diskuteres, omformes og overføres til en fælles forståelse, hvorved viden og kommunikation er uløseligt forbundet (Bruner s.49). Kulturalismens betydningsdannelse er i princippet tolkende, situationsfølsom, efterrationaliserende og fuld af flertydighed. Omvendt er den ikke uden principper, men bevæger sig hermeneutisk og disciplineret frem efter en model for tekstfortolkning. Når teksten tolkes, er hypotesen om delenes betydning afhængige af helhedens betydning. Ligesom hypotesen om helhedens betydning er afhængig af delenes betydning (Bruner s.53).
Dilemmaerne mellem computerismens krav til utvetydighed og kulturalismens krav til en tolkende betydningsdannelse opstår således ikke alene i forhold til elevens betydningsdannelse. Læreren står med et output i form af elevens testresultat. Resultatet fremstår umiddelbart som et danskfagligt resultat, men skal det omsættes til et anvendeligt pædagogisk redskab, må læreren forholde sig til elevens testscore. Spørgsmålet er, om et forkert svar i ovenstående test er et udtryk for danskfaglige mangler, naturfaglige mangler eller måske en manglende forståelse af kulturelle normer? Umiddelbart nogle store fortolkningsmuligheder for et simpelt spørgsmål.
Man kan pelse pingviner, men man gør det ikke.
