I udtalelsen brugte vejlederen Goffman-udtrykket "Impression management",- og det har jeg så gået og tygget på idag. Jo mere jeg tygger, jo bedre kan jeg lide det. Eller rettere ironien i det. Jeg har nemlig et temmelig anstrengt forhold til det her med at præsentere sig fra den gode side, alene. Udtryk som f. eks: "den gode historie", hvor man i videndelingens hellige navn skal fremstille alt det, der er så godt, at det kan være et ideal for andre. Hvad er der galt med den historie der fortæller om alt det der går galt, men førte til at man lærte en farlig masse af det?
Alt det ukorrente, det skæve, det intense og det anderledes kommer til at stikke ud og bliver derfor sorteret fra. Tilgengæld får vi et ideal, med lutter lykkelige eksempler til efterfølgelse. "shiny happy people".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar