Virtuel kultur

Fra virtuelle til fysiske rum

2008-09-29T13:04:00.006+02:00

At bloggen her ligger en anelse stille for tiden, skyldes sådan set ikke at min hang til at blogge er gået over. Tvært imod.

Der imod har jeg kastet mig over et nyt blogge-projekt - på forsøgsbasis. Mit studie fordrer et 3 måneds feltarbejde, som jeg netop nu er i fuld gang med. Feltarbejdet skal gerne resulterer i at jeg får samlet tilstrækkeligt datamateriale til mit speciale. Mit bloggeforsøg handler om, hvad jeg kan få ud af at samle feltnoter mv i en blog, fremfor at holde det tæt til kroppen i 'kinabogen'. Jeg har et rimelig ambivalent forhold til kinabøger, først og fremmest fordi indholdet i en kinabog ikke umiddelbart lader sig dele med andre. Nu skal jeg ikke skrive speciale sammen med andre, og i og for sig heller ikke dele mine feltnoter mv med andre, men jeg har alligevel muligheden for at invitere andre indenfor i datamaterialet. Desuden har jeg givet nogle muligheder for undervejs at kategorisere ved at 'tagge' løbende. Det giver nogle muligheder for at se de empiriske begreber vokse frem stille og roligt.

At jeg har oprettet en ny blog, fremfor at fortsætte denne, skyldes først og fremmest at jeg ikke umiddelbart kan offentliggøre hele datamaterialet. Men en anden - ikke uvæsentlig - grund er at jeg for en gangs skyld har kastet mig over noget der ikke har noget at gøre med IKT!

Ganske vist hænger det dog alligevel en smule sammen med, hvad jeg tidligere har arbejdet med, men muligvis mest i mit eget hoved. Jeg har nemlig kastet mig ud i Skolebyggeri.

At det for mig er en logisk vej, hænger sammen med at det har været de virtuelle rum for læring, der har haft interesse, nu er jeg så bare flyttet ud i den fysiske verden med samme interesse. Og så er det, at denne blog enten har et helt forkert navn, eller måske bare ikke rummer min nye interesse.

Men selvom her er stille har jeg altså ingen intentioner om at tage livet af bloggen her -og har ikke opgivet IKT. På sigt skal jeg såmænd nok få det til at mødes... ;-)

Søgning med følelse

2008-09-16T16:41:00.001+02:00

http://www.groening.org/

Og jeg troede at MIN mobil kunne alt...

2008-08-02T16:46:00.002+02:00

Byg selv et virtuelt rum

2008-07-22T22:49:00.003+02:00

Eller kig indenfor i mit.

Tjek lige Google Lively ud. Det kræver blot et lille plugin, så kan du lege med. Lis Faurholt er godt i gang med at lege og giver nogle glimrende tips til at komme i gang.

"Commodore 64" - Nostalgi

2008-06-17T19:03:00.002+02:00

Feltstudie - indledende øvelser

2008-06-08T17:28:00.009+02:00

Jeg bliver ret hurtig rastløs, efter en hektisk periode med opgaveskrivning. Jeg har fået sundet mig, og har egentlig slet ikke lyst til at gå alt for langt ned i gear... Heldigvis er der ikke noget i vejen for at jeg stille og roligt tager fat på det næste: Feltstudiet.

Det har jeg glædet mig til, - og gjort mig en masse tanker om i forhold til hvor, hvad og hvordan. I første omgang har jeg oprettet en blog, et refleksivt rum, til at samle alle feltdata og overvejelser i. Hvis jeg fra start gør noget ud af at tagge alle indlæg ordenligt, giver det jo samtidig nogle rigtig gode muligheder for at strukturere indsamlingen fra start.

Undersøgelsesfelt: Rum, krop og pædagogik.

Fokuspunkter er de skift børnene oplever dagen igennem. De forskellige rum, forskellige faggrupper, forskellige voksne og forskellige institutionslogikker de møder igennem en dag.

Nøgleord: Institutionslogikker, fleksible læringsrum, holddannelser, undervisningens organisering.

Og så skal det liiige formuleres og tænkes godt og grundigt igennem her henover sommeren....

At tænke sig...

2008-05-29T19:34:00.002+02:00

Efter at have overlevet en hektisk, og det VAR hektisk, opgaveskrivning, kan jeg endelig kikke lidt ud på resterne af det forsømte forår. Kultur og etnicitetsbegreberne, kom det til at handle om. Svært. Vi startede forfra 3 gange,- og ja det var alt i alt en rædsom proces, som vi først fik ordenligt hold om i aller sidste øjeblik. Godt jeg ikke skriver alene, for så havde jeg ganske enkelt opgivet at aflevere til tiden. Men det gik og i denne weekend bliver det sommer!

Kan man pelse pingviner?

2008-05-04T11:53:00.007+02:00

Jeg har været ved at kikke nærmere på demo-versionen af de nationale test, i forbindelse med en opgave. Testene er en del af Undervisningsministeriets bestræbelser på at styrke evaleringskulturen i den danske folkeskole. Umiddelbart ser det ikke ud til at det teknisk lader sig gøre, men spørgsmålet er, om det overhovedet lader sig gøre, for hvad er det reelt, der testes? Nedenfor er indsat et skærmdump af demotestens første spørgsmål i en læsetest målrettet 8. klasse. Umiddelbart synes jeg, allerede det går galt her, for det er sandelig ikke nogen enkelt sag at formulere utvetydige spørgsmål.

”Gåde. Jeg lever i vandet, min pels er meget glat og kan bruges til frakker. Jeg svømmer godt, glider nærmest gennem vandet. Jeg spiser fisk og lever i det kolde vand. Mine øjne er mørke. Hvem er jeg?”

Der er her tale om multiple-choise svarmuligheder, og der kan vælges mellem følgende:

Pingvin
hund
haj
sæl
bjørn.

For at løse opgaven må eleven nu gennem en tolkende proces, hvor hvert svar vurderes i forhold til hvert af gådens udsagn. Eleven må altså på forhånd være klar over, hvorvidt de fem forslag er dyr, der lever i vand, bliver brugt som pels, er gode svømmere, lever af fisk, lever i kolde egne og har mørke øjne. Der er tale om en dansk-test, men det fordres samtidig, at eleven har kendskab til naturfag, ligesom det fordres, at eleven har kendskab til kulturelle normer. De kulturelle normer kommer klarest til udtryk i udsagnet om, at dyrets pels kan bruges til frakker. Første mulighed er pingvinen, der umiddelbart passer på alle udsagn, - bortset fra udsagnet om pelsen, der anvendes til frakker; og dog: i Kina spiser de hunde - så mon de også pelser dem? Og hvad så med en pingvin? Hvis hunden allerede er udelukket, ud fra et rationale om, at den ikke lever i det kolde vand og spiser fisk, er der nu tre muligheder tilbage.

På lignende måde efterrationaliseres for alle muligheder, og kun sælen står tilbage som mulighed; forudsat at eleven ikke er fra Grønland og forbinder bjørnen med en isbjørn og forudsat at eleven kender til den kulturelle norm, at man IKKE pelser pingviner og ved, at en smooking sjældent fremstilles af pels, selvom den kaldes en pingvin…

Computeren – redskab eller bevidsthed?
Jerome Bruners begreb computerisme, tager sit udgangspunkt i hypotesen om, at den menneskelige hjerne kan opfattes som en computer og i de konsekvenser, dette har med hensyn til, hvordan bevidstheden fungerer, og hvordan den kan forbedres gennem uddannelse. Informationsbehandling er et nøgleord, og målet er at finde frem til en ny, formel beskrivelse af ethvert fungerende system, der forvalter strømme af velafgrænset information (Bruner Uddannelseskulturen s.51). Et sådan system er den menneskelige bevidsthed, om end den ikke skal opfattes, som om den er en computer, men snarere som et system, der ligesom ethvert andet system, som behandler information nødvendigvis må styres af specificerbare regler og procedurer, der bestemmer, hvad der skal ske med inputtene. Ideen om kunstig intelligens er et ideal i denne tænkning, hvor kunstig intelligens såvel som rigtige bevidstheder begge kan beskrives som systemer, der styres af specificerbare regler, som behandler strømme af kodet information. Men denne tænkning bliver ikke alene styrende for, hvordan der ses på bevidstheden, men også på hvorledes computeren tillægges bestemte egenskaber og muligheder (Bruner s.52).

Modsat henter Bruners begreb kulturalismen sin inspiration fra den udviklingsmæssige kendsgerning om, at bevidstheden ikke kan eksistere uden for en kultur. Vi fødes ind i en eksisterende kultur, og det er i forhold til denne, at individers bevidsthed skabes. Individuelle udtryk er uløseligt forbundet med betydningsproduktion, idet det at skabe betydning indebærer, at ting tillægges betydninger i forskellige omgivelser ved specifikke lejligheder. Denne kulturelle situerethed gør, at betydninger kan diskuteres, omformes og overføres til en fælles forståelse, hvorved viden og kommunikation er uløseligt forbundet (Bruner s.49). Kulturalismens betydningsdannelse er i princippet tolkende, situationsfølsom, efterrationaliserende og fuld af flertydighed. Omvendt er den ikke uden principper, men bevæger sig hermeneutisk og disciplineret frem efter en model for tekstfortolkning. Når teksten tolkes, er hypotesen om delenes betydning afhængige af helhedens betydning. Ligesom hypotesen om helhedens betydning er afhængig af delenes betydning (Bruner s.53).

Dilemmaerne mellem computerismens krav til utvetydighed og kulturalismens krav til en tolkende betydningsdannelse opstår således ikke alene i forhold til elevens betydningsdannelse. Læreren står med et output i form af elevens testresultat. Resultatet fremstår umiddelbart som et danskfagligt resultat, men skal det omsættes til et anvendeligt pædagogisk redskab, må læreren forholde sig til elevens testscore. Spørgsmålet er, om et forkert svar i ovenstående test er et udtryk for danskfaglige mangler, naturfaglige mangler eller måske en manglende forståelse af kulturelle normer? Umiddelbart nogle store fortolkningsmuligheder for et simpelt spørgsmål.

Man kan pelse pingviner, men man gør det ikke.

Det er altsammen computerspillenes skyld!

2008-02-02T22:29:00.001+01:00

Torsdag kørte der på TV-kanalen 24 nordjyske et indslag med SSP-koordinator Bjarne Hansen, der udtalte sig om utilpassede unge. Hans pointe var, at forældrene har et ansvar/ansvaret. Midt i det 3-4 minutter lange (eller korte) indslag var et klip, med et nærbillede af et barn der spillede playstation. Intervieweren kommenterede indover dette billede, at Bjarne Hansen havde udtalt at årsagen, til de utilpassede unge, kunne findes i deres brug af voldelige film og computerspil. Herefter fortsatte selve interview'et, hvor der blev talt om forældrenes ansvar, -jævnligt varieret med klip af barnet der spillede playstation.

Nu er jeg noget nær 110% sikker på, at budskabet om de voldelige film og computerspil som årsag, IKKE blev udtalt af Bjarne Hansen. Det plejer ikke at være hans holdning, så mon ikke der var en journalist der gerne ville have et ord med på vejen: Det MÅ da være de voldelige film og computerspillenes skyld. Altsammen.

Gad vide hvad der står tilbage i folks bevidsthed, efter at have set indslaget på TV? De ord der faktisk blev udtalt, eller journalistens kommentar og de arkivbilleder der blev klippet ind. Det er interessant, fordi det drejer sig om 2 meget forskellige historier.

Mens vi venter ...

2008-01-16T16:13:00.000+01:00

Opgaven er forlængst færdig og sendt til aflevering med postkvittering, livrem og seler. Og nu går vi så bare og venter! Det er vildt frustrerende, at man bare aflevere en opgave, der har kostet blod, sved og ikke mindst tid, for 4 -6 uger senere at få et svar i form af et tal.

Ikke noget med at forsvare og ikke nogen konstruktiv kritik, men bare et tal!

Og så nager det mig ærlig talt at den bedømmes ud fra den ny karakterskala. Selvfølgelig stræber vi på at gøre det så godt som muligt, og ender vi op med et 7-tal er jeg vældig tilfreds hvis det betyder 8 eller 9 på den gamle skala. Men betyder det 7 på den gamle skala er jeg ikke tilfreds. Et 7 tal er ikke bare et 7 tal, og så er der jo kun tilbage at stræbe efter 10 eller det ikke så magiske 12. Næ 13 var et magisk tal. Det der burde være uopnåeligt.

Har vi skrevet en fænomenal god opgave kan vi ende op med 12. Der er forskel i mit hoved,- stor forskel - på hvorvidt det før ville være et 11 eller et 13 tal.

Komparationen er ikke til at komme udenom. Habitus lader sig ikke rokke. Jeg HADER at vente.

Stik mig nu bare det tal!

Krise

2007-12-09T15:46:00.000+01:00

En krise er, når ingen ved, hvad der må gøres… i en fart!

(Storm P.)

Jeg skriver videnskabsteoretisk opgave og har ikke tid nok.... suk....

Impression management

2007-11-19T19:57:00.001+01:00

I forbindelse med vores feltøvelse og eksamen i form af synopsis plus fremlæggelse, har vi fået en udtalelse fra vejleder. Vores feltøvelse bar præg af at institutionen, hvor det foregik, meget gerne ville promovere sig på projektet og en stor del af vores øvelse kom til at handle om, hvordan vi kunne være os det bevidst, for alligevel at få nogle glimt af hvordan virkeligheden så ud nedenunder.

I udtalelsen brugte vejlederen Goffman-udtrykket "Impression management",- og det har jeg så gået og tygget på idag. Jo mere jeg tygger, jo bedre kan jeg lide det. Eller rettere ironien i det. Jeg har nemlig et temmelig anstrengt forhold til det her med at præsentere sig fra den gode side, alene. Udtryk som f. eks: "den gode historie", hvor man i videndelingens hellige navn skal fremstille alt det, der er så godt, at det kan være et ideal for andre. Hvad er der galt med den historie der fortæller om alt det der går galt, men førte til at man lærte en farlig masse af det?

Alt det ukorrente, det skæve, det intense og det anderledes kommer til at stikke ud og bliver derfor sorteret fra. Tilgengæld får vi et ideal, med lutter lykkelige eksempler til efterfølgelse. "shiny happy people".

Adapter(gede)marked

2007-11-03T16:06:00.000+01:00

Netop hjemvendt fra ferie, er jeg stadig igang med at pakke ud. Vi har været 4 mennesker afsted i 14 dage. 2 store og 2 små. Vi er en temmelig teknikfikseret familie og havde naturlivis diverse elektroniske dimser med. Da turen bød på 5 timers flyvetur frem og tilbage skulle der selvfølgelig også noget underholdning med. Alt i alt er jeg idag ved at vikle ledninger sortere diverse adabtere. Ufatteligt hvor meget vi har fået slæbt med:

1 stk bærbar computer
1 stk mp4
2 stk Gameboy
1 stk kamera
1 videokamera
2 stk mobiltelefoner
- og intet deler strømforsyning eller adapter.

En kollega udfoldede for nyligt et fikst lille kit med diverse omformerstik der kunne samle en hvilken som helst dims -adapter -usb ... Det havde han købt i Netto! Sådan et ønsker jeg mig.

Feltøvelse

2007-11-01T21:59:00.000+01:00

Nej bloggen er ikke død! Den har bare haft ferie og ligeledes har jeg ;-)

Nu er jeg imidlertid taget i felten. I en øvelse, hvor vi har valgt at se på et skoleprojekt om konfliktmægling, sniger vi os rundt og forsøger at finde vores ben i en observationsrolle. Og det er sværere end først antaget. Vi er 2 studerende på tur og har begge lærerbaggrund, hvad vi virkelig må anstrenge os for at ligge bag os. Det er en rygmarvsreaktion at indtræde i en lærerrolle, når vi bevæger os ind på skolens område, og det kræver stor bevidsthed at fortrænge. Idag har jeg således stået og set på, mens en elevmægler forsøgte at skille 2 drenge, der forsøgte at slå hinanden til plukfisk, mens en anden elev hentede gårdvagten. En spøjs fornemmelse... Men, af flere grunde, det rigtige at gøre.

Vores problemformulering faldt selvfølgelig til jorden ved det første møde med virkeligheden, men efter et kort telefonmøde med vejleder, er vi vist igen på rette vej.

Damn, hvor er jeg gammel!

2007-09-25T15:00:00.000+02:00

Først var det smileyen der havde fødselsdag og nu er det så commodore 64'eren...

Men jeg blev ramt af nostalgi over sidstnævnte,- 25 år med commodore 64. Som den eneste pige med hang til spil, fik jeg som 12-årig lokket en commodore 64'er ud af min far. Det lykkedes kun ved at snige et enkelt pigenavn ind i rækken af alle de andre der havde en: Dennis, Nicolai, Niels Christian, Bendix, Rikke, Carsten, og Claus C.

Jeg kan stadig huske præcis, hvem af mine skolekammerater, der havde hvilke spil. Hvem der var gavmilde byttere og hvem der holdt fast på sine guldkorn og ikke ville lade os andre kopiere. Hvem der havde en Commodore 128 med diskettestation og så ham den eneste jeg nogensinde har hørt om, der oven i købet fik en printer!. For mit indre øre kan jeg stadig genskabe den karakteristiske lyd af diskettebåndene med spil, der blev afspillet i en almindelig båndoptager. Hvis jeg lukker øjnene og lader være med at tænke vil jeg tro at diverse genvejstastninger stadig kan springe ud på mit tastatur. Og mon der er nogen der præcis kan huske dem? Det var nemlig ikke helt tilfældigt at printpladerne endte med at knække lige under H-tasten- eller var det K?

Nå, men selv om Commodoren i princippet kunne bruges som tekstbehandling, slog det aldrig rigtigt igennem. Selv om det lykkedes at programmere et terningespil med en random-funktion og få en bold til at hoppe over skærmen, blev det for mig spillemaskine.

Til gengæld fik jeg i gymnasiet en Canon S90. Det var stort! En skrivemaskine med hukommelse. Den havde et lommeregnerdisplay der betød at jeg kunne se en halvsætning ad gangen, at jeg kunne opsætte en side i hovedet, med både skemaer, spalter mv som jeg først kunne se når jeg kom hjem og skrev siden ud på papir. Tænk sådan blev mine noter til i gymnasiet. Skrevet i noget nær blinde ... på flere måder i blinde.

Idag har mine børn et joystick der indeholder en stor del af de spil der hører til commodoren. Jeg gav 50 kr for det!

Idag er der mere hukommelse og større display på det legetøj til 100 kr, som mine børn kalder for børnecomputeren.... Hmmm, hvor må jeg være gammel!

ØØØØJJJJJJJJ

2007-09-13T22:45:00.000+02:00

Jeg har bestilt en gigantisk masse adobe-programmer.... Dreamweawer, Photoshop, Flash, InDesign mfl... Det er VILDT!

Og nej jeg er ikke millionær, men fandt ud af at der er særdeles fordelagtige studiepriser. Nu satser jeg på at min dokumentation går igennem, men hvorfor skulle den ikke det!

Jeg lover at bloggen skal have en makeover når pakken er installeret ;-)

Mens jeg venter, kan jeg jo passende få tiden til at gå med at skrive mit første reflektionpapir til studiet. Noget med at diskuterer risikoen ved kun at studere ”prototypiske børn” i de sædvanlige institutionelle kontekster. Og jeg er IKKE kommet rigtigt fra start endnu!

Min lærer siger altid...

2007-08-31T16:39:00.000+02:00

Idag har jeg været med til at lave en workshop for en flok børn på 6-8. klassetrin. Vi var redaktionen og skulle dække aktiviterne i en række andre workshops. På redaktionen var der computere, diktafoner og digitalkamera tilrådighed. Da der kun var et enkelt kamera og 2 diktafoner spurgte vi til deres mobiltelefoner. De havde selvfølgelig alle en telefon,- og kun en enkel havde glemt at tage den med. Der blev grinet lidt da vi aftalte at de gerne måtte have dem tændt og hjertens gerne måtte bruge dem.

Det var nogle yderst flittige elever der hele dagen arbejdede fuldstændig koncentreret. Og så var det, at jeg måtte undres. Der var notesblokke på bordet og eleverne startede med at skrive deres artikel i hånden. Ikke en af den startede uopfordret med at sætte sig til de tændte computere. Som de sad der og skrev, spurgte jeg hvorfor, hvortil de svarede: Vores lærer siger vi altid skal starte på papir først. Punktum, basta, regel!

Var det nu kun en enkelt elev, der kendte denne regel, så kunne jeg forstå det, men de var flere. Var det nu allesammen elever fra den samme klasse, - ja eller bare den samme skole, men de kom fra forskellige skoler.
Var det så kun en regel om at lave en disposition kunne jeg forstå det, men det var den færdige artikel som de bagefter skrev af på computeren. Computeren blev jo reduceret til en skrivemaskine. Ingen af eleverne kunne begrunde hvorfor de ikke må starte med at gå til computeren. Det er bestemt ikke fordi de ikke bemestre at bruge computeren, og spørgsmålet er om de ville gøre det samme, hvis det havde været uden for skoletid?

Mon det er i samme kategori som reglen om at man om foråret, først må gå med bare tæer, når man har set en hvid sommerfugl?

Måske er folkeskolen alligevel ikke så forskellig fra det jeg for 8-9 år siden forlod, da jeg stoppede som folkeskolelærer?

OBS: Jeg samler på den slags uforklarlige regler og husråd, så skrev endelig hvis du kender nogle...

Kunsten at maile

2007-08-27T18:56:00.000+02:00

Jeg har fået en ny mailadresse via DPU. Det giver indtil videre ikke særlig meget relevant post, men der imod en masse interessant post.

F. eks fra Lone xx , der vil skrive til Gitte xx, men vælger en postliste der betyder, at hun sender til alle. Gitte yy vil svare, at hun da vist er "den forkerte Gitte", men sender sit svar ud til alle. Lone yy svarer,- igen alle, at hun da vist også har fået en andens mail for hun hedder ikke Lone xx.

Hvor er det svært at maile, og hvor er der mange der må undre sig. På den anden side er det dejlig befriende, at den slags også sker for andre end mig ;-)

Pilla Paphvalp

2007-08-15T22:38:00.000+02:00

Numerologi er mig en gåde. Altså ikke så meget fordi jeg har svært ved at fatte ideen, men fordi jeg har svært ved at fatte at nogen vil tage det for pålydende og ligefrem betale og ændre navn. - Hæ, jeg er nemlig med så langt, at jeg synes, at et navn er et væsentlig bidrag til identitet. Nå, men nu har jeg fået en rigtig god grund til ikke at kaste mig over numerologien. Via denne gratis online numerologimaskine har jeg nemlig fået tildelt det lidet flatterende navn:

Farvel til Lunarstorm

2007-08-13T23:05:00.000+02:00

Hov, Lunarstorm er lukket ned. Ja, jeg må jo blive helt nostalgisk, men selvfølgelig er den det. Det er jo en foranderlig verden, den virtuelle verden, hvor børn og unge på få sekunder kan konstruere en ny identitet...
Lidt vemodigt fordi jeg havde mine observationer på Lunarstorm, NationX og delvist Arto i forbindelse med Masterspecialet.
Tilbage er blot en sidste hilsen og lidt hjælp til det, det hele handler om: Hvor kan man finde sine venner?

Habbo - for sjov eller for penge?

2007-08-13T22:46:00.000+02:00

Der har tidligere været en massiv kritik af Habbohotel, fordi det er et virtuelt sted, hvor børn kan bruge penge til virtuelle ting. Og det er det virtuelle der provokerer. Når det er virtuelt forstås det som modsætning til "virkeligt" og dermed bliver problematikken at børn kan bruge virkelige penge på ikke-virkelige ting. Ergo må de da blive snydt?

Mobilen er betalingskort
Man kan sagtens være en del af Habbohotel uden at bruge penge, men der er gennem design lagt op til en virtuel kultur, hvor det giver prestige at eje virtuelle ting. Og det er netop noget af det børn bruger nettet til i deres legekultur. De samler på ting og for børnene er det såmænd helt konkrete ting. Det kan være et billede, et ordspil eller et grafisk udtryk- eller som i Habbo-hotel møbler der grafisk udsmykker den private webside der i Habbo-universets retorik er helt konkrete steder, - eller lejligheder. Børnene køber ting så de kan indrette deres lejlighed. Tingene kan handles indbyrdes mellem børnene, men som udgangspunkt købes de gennem det katalog alle brugerne har adgang til. Betalingsmidlet er monet'er, som igen købes for ganske almindelige danske kroner, der trækkes fra eksempelvis dankort eller mobilregningen.

Forbrugerombudsmandensvejledning "Børn unge og markedsføring"

"Vejledningen viser Forbrugerombudsmandens opfattelse af, hvordan erhvervsdrivende bør forholde sig, når markedsføringen retter sig mod børn og unge eller har sådanne egenskaber, at den vil få opmærksomhed fra børn og unge. Det er vigtigt, at virksomhederne har en klar politik om markedsføring i relation til børn og unge, og at de er opmærksomme på, at de skal kunne stå til ansvar overfor samfundet og forældrene. Det er et etisk ansvar, som hviler på de erhvervsdrivende."

Er der en reel legeværdi?
Forargeligt? Jeg ved snart ikke. For børnene opleves tingene som helt konkrete og de har, for børnene, reel legeværdi. Jeg har selv 2 børn, - og tro mig, man kan købe meget fysisk plastik-legetøj der har væsentlig mindre legeværdi, end hvad der er i en flot møbleret habbolejlighed! Men der er en problematik i at børn kan handle på nettet. Børn kan også handle i den "virkelige" fysiske verden. Men ikke på kredit. Det er selvfølgelig ikke heldigt, hvis regningen kan løbe løbsk, når det drejer sig om en mobiltelefon-regning der tikker ind af brevsprækken.

På Habbo-hotel havde man måske nok fra start et etisk problem, men som det er pt, synes jeg der er gjort meget af folkene bag siden, for at sikre børnene. Eller for at leve op til ombudsmandens vejledning måske? Og med rette, for der er ikke nogen systemer der er pædagogisk neutrale, og der er uendelig mange muligheder for at regulere brugernes adfærd gennem interaktionsdesignet, så de har et ansvar, alene fordi de har handlemuligheder. Det er derfor ikke fair når producenterne bag webtjenester ikke vil tage ansvar. Men det synes jeg som sagt at de gør her.

Igen er det min kæphest, at forældrene bør vide hvad deres poder bruger nettet til. Det er forældrenes ansvar at lære børnene at administrere deres privatøkonomi. Også på nettet.

Studieforberedelser

2007-08-08T14:47:00.000+02:00

Så kom de første lektionsplaner, instruktioner og litteraturlister. Jeg har bestilt de nye kompendier og glæder mig til, at de dukker op med posten.
Uden overhovedet at være startet, er jeg ret vild med formen. På lektionsplanen kan jeg allerede nu se, hvordan det forventes at jeg er forberedt til den enkelte lektion. Det betyder, at jeg fluks er gået igang med at fylde på mit noteprogram. Jeg har fået Officeprogrammet OneNote på min bærbare og synes det fungerer fabelagtigt. Nemt at samle alle former for notater et sted, uanset medie.

Tilbage til at være studieblog

2007-07-27T16:03:00.000+02:00

Idag fik jeg så brevet!

Du er optaget på Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi fra september 2007

Og det er jo ikke så ringe endda, sagde nordjyden. Fluks har jeg selvfølgelig været inde på e-læringssystemet, men der er endnu ikke kommet litteraturlister og forelæsningsdatoer mv. Jeg må vist liige vente en uges tid eller to endnu. Alt i alt glæder jeg mig over igen at være studerende, med alt hvad det så kommer til at indebære. Og det er så bl.a at bloggen her igen har fået status af at være en studieblog.

Ingen svar fra 3

2007-07-25T18:18:00.000+02:00

Tja, jeg må vist se i øjnene, at der ikke kommer noget svar fra 3. Jeg har 2 gange spurgt om jeg kunne få mulighed for, at se resultaterne af det web-spørgeskema, som jeg beskrev i indlægget "Har du slået op via sms eller mms."
Først blev jeg lovet et svar, men siden har jeg ikke hørt mere.

Ærgeligt!

Virtuelle og sociale handelsoplevelser

2007-07-14T23:34:00.000+02:00

Hobbyfolket er på den ene side storforbrugere af online communities og samtidig har de taget mulighederne, for at finde specialudstyr gennem webshops til sig i stor stil. Min nabo taler om at åbne en hobbyrelateret webbutik. Og nej jeg skal ikke afsløre deres forretningshemmeligheder, men det har affødt nogle diskussioner om fordelene ved at kombinere webshop med communities.

Gennem de online communities finder folk med selv de særeste samlermanier, ligesindede til at bytte, handle og dele deres interesse med. Er der bare nogle med lidt IT-flair til at opbygge et community, så opstår der lynhurtigt små lærende praksisfællesskaber, med alt hvad dertil hører.

For at opbygge små velfungerende lærende praksisfællesskaber opstiller Etienne Wenger følgende 3 sæt kriterier for hvilken kultur der bør stræbes efter at opnå:

Udvikling af forskellige former for gensidigt engagement:
Opdager medlemmerne hvordan man engagerer sig, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer; udvikles indbyrdes relationer; defineres identiteter, fastslås hvem der er hvem, hvem der er god til hvad, hvem der ved hvad, hvem der er let eller vanskelig at omgås.

Forståelse og afstemning af deres virksomhed:
Tilpasses deres engagement derefter og lærer medlemmerne sig selv og hinanden at stå til ansvar; gøre en indsats for at definere virksomheden og forene modstridende fortolkninger af, hvad foretagendet går ud på.

Udvikling af deres repertoire, stil og diskurser:
Genforhandles meningen med forskellige elementer; produceres eller indføres redskaber, artefakter, repræsentationer; registreres og huske hændelser; opfindes nye udtryk og omdefineres eller kasseres gamle; fortælles og genfortælles historier; skabes og brydes rutiner.

Hvorfor er det interessant at kikke på læringsperspektiver, når målet er forretning?

Det er ganske simpelt at svare på, for nye medlemmer i klubben giver nye kunder i butikken. Ligesom når vi analyserer børnenes læreprocesser i deres leg med IKT så er målet leg og midlet læring. Det primære er for hobbyfolket at dyrke deres hobby. Middel for at komme dertil er handel og/eller læring. Hobbyfolket hjælper hinanden med at blive klogere på den fælles interesse, hvad enten det er julemærker eller kvinder der laver Scrapbøger.

Fællesskabet skaber loyale kunder

Jeg har gennem et stykke tid fulgt en webshop med tilhørende commu nity , der s ælger materialer til Scrapbooking. Det opfylder til fulde Wengers definition af et lærende praksisfællesskab. Hvad der desuden har interesseret mig, er at brugerne alle er kvinder, der elsker papir! De tager stærkt afstand fra at opsætte billederne på computerskærmen, men printer deres fotografier, overskrifter og tekststykker, som de derefter klipper og klistrer ind i scrapbøgerne. I den process er de altså nød til at tilegne sig nogle computer-færdigheder, der ofte er ganske omstændige. Gennem det fælles community er de ikke alene fælles omkring hobbyen, men hjælper også hinanden med at få styr på computeren.

Det fælles galleri, hvor hobbyarbejdet udstilles,spiller en væsentlig rolle i at skabe loyale kunder i butikken. Der er præcedens for, at det der udstilles skal være til inspiration for andre og nem at kopiere. Derfor anføres hvilke materialer der er brugt. Her er der prestige i at materialerne er købt i den tilhørende webbutik.
Kvinderne køber sig fattige i webshoppen, og selv om der ret hurtigt er opstået adskillige lignende webshops, så er der via det velfungerende community, en utrolig stor loyalitet overfor ejeren. Ejerens rolle er væsentlig. Det er tydelig hvem der står bag butikken og kunderne kan gennem deltagelse i fællesskabet opnå et personligt forhold til ejeren.
Alt i alt er der næsten foruroligende overensstemmelse mellem de mekanismer der skaber tryghed i et online community og de mekanismer der skaber loyale kunder.

Handelsoplevelsen er altså social
Umiddelbart synes der ikke at være nogen særlig handelsoplevelse i at handle på nettet. Men med et community, hvor der deles oplevelser, byttes, spørges, læres og ligefrem udvikles venskaber er der pludselig tale om helt nye former for handelsoplevelser.

Arbejdsløs feedreader

2007-07-10T11:11:00.001+02:00

Jeg troede seriøst, at min feedreader var gået strejke, men det handler vist bare om at Danmark er taget på sommerferie... Hmmmm

Imponerende

2007-07-08T23:54:00.000+02:00

Har du slået op med nogen via sms eller mms?

2007-07-04T23:53:00.000+02:00

Det er et emne jeg tidligere har været inde på, men nu dukkede spørgsmålene så op igen. Denne gang i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse udsendt fra 3kundepanel. Ja jeg er af en eller anden grund blevet medlem af kundepanelet og får ind i mellem en mail med et link til en online spørgeskemaundersøgelse. Og ind i mellem tager jeg mig også tid til at svare.

Denne her studsede jeg alligevel over:

Ud over de indledende hvem og hvad vil du have med på en øde ø, så var det

Er det i orden at læse sin kærestes sms eller mms?
Har du slået op med nogen via sms eller mms?
Er du selv blevet dumpet via sms eller mms?
Er det utroskab at flirte via mobilen, når man er i et forhold?
Er det ok at læse sin kærestes sms eller mms?
Har du læst din kæreste eller ægtefælles sms eller mms?

- Hey bemærk lige at der sneg sig en mistænkelig ægtefælle ind i det sidste spørgsmål!!!

Jeg skrev til 3 og spurgte efter resultatet af undersøgelsen, de lovede at give besked. Desværre har jeg ikke hørt noget, men venter stadig ...

Kommende studerende

2007-07-01T21:54:00.000+02:00

Ansøgningen er forlængst sendt afsted og i morgen er der officiel deadline, så mon ikke der er nogen der også begynder at vurdere dem. Jeg forsøgte mig med at søge optagelse på baggrund af min læreruddannelse, fritagelse for suppleringsuddannelsen på baggrund af diplom-uddannelsen, - for fortsat at have mulighed for at søge merit for masteruddannelsen. Man kan ikke søge merit på baggrund af den samme uddannelse som man er optaget på. Men det væsentligste er selvfølgelig at blive optaget, og når jeg læser studieordning har jeg egentlig også lyst til at være med til det hele. - Mon jeg overhovedet er interesseret i at få merit??? Nå ja, mon ikke jeg er.

Nu går der så en månedstid inden der er svar.

Da jeg har ufattelig god tid pt, - fik opereret en fod for 6 laaange uger siden, har jeg fra bogbussen fået leveret en ladning faglitteratur. Det er småsmart med bogbussen, jeg bestiller i ro og mag fra min pc og får leveret stort set uden for min dør. Lige en service efter mit hovedet.

Det er i den grad gået op for mig, hvor meget jeg har savnet at læse. Jeg fik programmet OneNote 2007 med da jeg købte office-pakken. Nu jeg har lært at kende og bruge det, må jeg sige at jeg hurtigt er blevet afhængig. Det er mange fikse ting i det. Jeg elsker at det er muligt at skrive til programmet. Jeg finder noget på nettet klikker udskriv til OneNote og så har jeg pastet det hele til resten af noterne. Det er da fikst.

Så jeg er helt vild studieparat og med god tid, en stor stabel bøger, et nyoprettet notesystem på min bærbare varmer jeg op med bøgerne Pædagogik og kultur, Kulturanalyser og Det fleksible fællesskab...

Fantasi eller mangel på samme?

2007-06-25T13:20:00.000+02:00

Etik: Tjekker du din teenager?

2007-06-13T11:25:00.000+02:00

Er familielivet blevet præget af børnenes brug af internettet? Ved du hvad børnene bruger nettet til? Hvor de logger ind? Hvem de omgås online? Hvor meget de offentliggør om sig selv?

Brugen af medier og internet en stor del af hvedagslivet for børn og unge, og enhver ansvarlig forældre bør sikre sig, at børnene kan begå sig sikkert,- også i det virtuelle.
Forældre opfordres til at sætte sig ind i deres børns brug af nettet, men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man som voksne griber det an. Selv om det er i den bedste mening, er det vigtigt at have etikken i orden.

Har du spurgt om lov?
Hvis du gerne vil vide, hvor dit barn logger på og hvem det omgås, er den letteste vej at spørge om din egen pode, vil vise dig sin profil. Et nej er ikke grund til panik. Hvis dit barn tøver, er det måske fordi profilen bliver brugt som et offentligt/privat frirum, fri for voksne. Der er ikke mange af den slags rum tilbage. Idag er børn og unge i SFO eller klub, hvis de ikke er i skole eller til sport. De har brug for også at være sammen uden konstant opsyn. Det er en af de vigtigste funktioner de sociale community har for børn og unge. De virker som et forum, hvor der er plads til at eksperimentere uden voksne og til at eksperimentere med at fremstille sig selv som "den man gerne vil være". Alene ved at spørge om lov, får du gjort dit barn opmærksom på, at det er muligt for forældre og andre voksne at kikke over skulderen. Måske er der lige brug for en oprydning, inden forældre kan få adgang. Vis respekt for det. Du vil vel heller ikke læse dagbogen uden at få lov?

Undersøg ungdomswebsider
Kan du huske din teenagetid. Kan du huske de voksne der glemte at være voksne og forsøgte sig med at "være dus med de unge"... Det var dengang det mest kiksede. Og det er det stadig!

Når vi som voksne bevæger os ind på børn og unges internet-territorie er det vigtigt at vi husker at vi stadig er de voksne. Det er i orden for børn og unge at eksperimentere med at udvikle en voksen-identitet, men det er ikke i orden at vi som voksne eksperimenterer med at udgive en teenage-identitet. Eksempler på populære community for børn og unge:
Arto
Habbo hotel
NationX
Netstationen
Myspace

Vil du udforske eller infiltrere
Der er stor væsensforskel mellem at udforske og infiltrere. Er du igang med at udforske, kan du indgå i det fællesskab som forsøges udforsket som deltager. Det vil være det nærmeste man kan komme på at se sociale fænomener udfra deltagernes synsvinkel. Infiltrerer du, er det der imod skjult for dem der bliver undersøgt; og med bagtanke. Efter min mening er det kun i orden hvis det er godkendt af en dommer! Skal du logge ind så vær reel når du opretter en profil på Arto, på Habbo eller lignende. Tænk på, at du ved at udgive dig for at være noget andet end det du er, rent faktisk bliver til en af de voksne du ønsker at beskytte dit eget barn imod. Så bekend kulør, fortæl hvem du er og hvad du laver! Hvis du er ærlig vil du også blive mødt med respekt.
Log eksempelvis på med en beskrivelse af dig selv som: Mor_til_teenager.

Nye venner online
Måske husker du også, at du som teenager mødte nogle cool forældre, der gjorde sig stor umage med at være din ven? Personlig husker jeg en god håndfuld af den slags forældre. Men jeg husker også, hvordan deres egne børn stod bagved og krummede tæer og bare ønskede sig nogle stok-konservative forældre.

Derfor er det værd at huske på, at der er en god ide at tjekke ud, hvad ungdomscommunities handler om, men aldrig en god ide at infiltrere dine egne børns netværk. Find i stedet nogle andre voksne, du kan udforske de enkelte funktioner sammen med. Måske synes din egen pode slet slet ikke at det er spor cool med en hilsen fra mor i gæstebogen.
Det kan blive rigtig kikset, som det f.eks blev for en amerikansk mor der forsøgte at tjekke ud hvad hendes datter lavede på Facebook. Læs her

Hold målet for øje
En ulempe ved at undersøge gennem deltagelse ligger i risikoen for at ”go native”. At du som observatør mister perspektivet og selv begynder at identificere sig, tænke og handle på samme måde, som dem der forsøges observeret. Derved bliver det vanskeligere at holde fokus på det karakteristiske og særegne der kendetegner det miljø der undersøges. Skulle du gå hen og blive bidt af den kultur du møder. Og det er en rigtig spændende kultur, så vær klar over at der også findes lignende community for voksne. Se foreksempel Mingler, Second life og LinkedIn.

Min hovedpointe med dette indlæg er ganske simpelt. Lad de unge have deres frirum. Interesse er ok, som forældre til en teenager, er det en såmænd pligt, men med respekt, ellers invaderer vi en børnekultur, hvor det snarere opfattes som en krænkelse end som en ansvarlig forældreopgave, at vi overhovedet er tilstede!

Og der er desværre en del voksne der ikke kan skelne! Se Harnings pointer i blogindlægget "Stop belejringen af Arto"

Gid min bærbare ku' matche med min mobil

2007-06-11T21:18:00.001+02:00

Hvorfor skal man være japaner for at finde sådan en rigtig tøse-bærbar. Jeg vil da også gerne eje en bærbar med glitter og glimmer. Kunne måske godt foretrække en guldfarvet, der kan matche min mobil, og kunne også godt undvære det barnlige kattemotiv, men hvis alternativet er de kedelige udgaver jeg kender fra butikkerne så ville jeg tage både farve og motiv med! Bare der er glimmer og et feminint nørdlook over den!

Hvordan skal den perfekte tøse-kvinde-dame-bærbare ellers se ud?

Set på PCWorld

Iscenesat skønhed

2007-06-10T14:52:00.000+02:00

Dove - Evolution

More Videos

Okay den er ikke helt ny, men jeg faldt over den igen og kan bare ikke lade være med at undres...

Pyha hvor er vigtigt at være kildekritisk og have forståelse for mediernes muligheder for at manipulere med de bevidste og ubevidste indtryk vi møder i løbet af en dag...

Virtuel kultur i læringsrum for børn - igen.

2007-06-08T23:01:00.000+02:00

Ja så kom det alligevel frem igen. Mit speciale. Jeg har flere gange lagt det væk og næsten glemt det., men så popper det alligevel op. Denne gang er det nævnt i Gigtforeningens medlemsblad "Ledsager", hvor temaet denne gang er Uddannelse.

I forbindelse med en artikel med oveskriften "Skolebørnene svigtes stadig" bliver mit projekt omtalt i en faktaboks. Artiklen handler om at gigtbørnene svigtes af skolerne, da de ikke lever op til loven om at sørge for kompenserende undervisning, når børnene har mere end 15 dages sygefravær. Den samme problematik som tidligere, men denne gang med den tvist, at der henvises til, at alle nu skal laves elevplaner og det derfor er oplagt at udvide de faglige elevplaner med en plan for, hvordan der kan tilrettelægges sygeundervisning.

Det gør helt ondt at der ikke er noget fremskridt, når redskaberne til en fleksibel tilrettelæggelse er til stede. Det er alene et spørgsmål om, at de voksne vil ændre praksis, børnene er klar til at bruge medierne til at holde sig ajour med venner, lektier og skolen i det hele taget. Hvis bare læreren også var....
Nej! Slut! Stop! Jeg skal ikke til at brænde voldsomt for det igen igen ;-)

25 perspektiver på social networking

2007-06-05T15:25:00.000+02:00

Identitets-, forbrugs-, pædofili-, demokrati-,venskabs-, bekræftigelses, mobning, genre eller kildekritiske perspektiver. Der er mange indgange, ritig mange briller at tage på for at anskue unges virtuelle verden på.

Malene Larsens opstiller på sin blog 25 perspektiver på unges brug af social networking sites og slutter med at spørge om andre kan komme i tanke om flere.

Det er en interessant række og temmelig dækkende. Måske er følgende bud dækket ind af de allerede nævnte, men umiddelbart vil jeg foreslå følgende briller:

Lege-perspektiv
Er det alvor, leg eller et spil. Måske er brug af arto og lignende "bare for sjov". Ikke andet.

Samlerbørnene
Der samles på venner, indlæg i gæstebogen, på billeder, på sproglige finurligheder, på sjove links, på virtuelle "ting" - artefakter.

Organisering og simulering af voksnes arbejdsliv
Man hænger ud, skaber kontakter, planlægger fælles projekter, events mv. Der organiseres og samarbejdes. Lidt som at "lege kontor, forretning eller forening"
Et eksperimentarie for hvordan et online praksisfællesskab skal skrues sammen for at fungere.

Nyt studie

2007-06-01T08:58:00.000+02:00

Til min medarbejdersamtale kom jeg ind på at jeg gerne vil læse igen. Det blev der taget godt imod og jeg skal nu beskrive et realistisk forløb til , forhåbentlig - godkendelse.

Her lidt om hvad DPU skriver om drømme-uddannelsen:

Pædagogisk antropologi
Hvordan skabes og omskabes institutioner og menneskelige fællesskaber? Hvilke komplekse menneskelige samspil konstituerer 'en skole', 'en børnehave', 'en arbejdsplads'? Hvad betyder tidens fokus på begreber som 'faglighed', 'evidens', 'kompetence' og 'test' for folkeskolens selvforståelse og for forståelsen af skolen i samfundet? Pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole beskæftiger sig med sådanne spørgsmål vedrørende kulturelle dynamikker og medieringsformer, i reale såvel som virtuelle sociale sammenhænge.

Se det er da hamrende spændende!!!!

Generativ metafor

2007-05-30T23:06:00.000+02:00

Vi opstiller hele tiden modeller eller metaforer for vores opfattelse af verden. Pt er der på min arbejdsplads en fælles ide om at vores afdeling kan, bør eller skal opfattes som spaghetti-organisation. Derfor har jeg længe gået og tygget over hvad det betyder at vi sammen tegner det billede på nethinden, for umiddelbart ændrer det jo ikke noget at vi siger sådan...

Spaghetti - en metafor
Den grundlæggende definition af en metafor, er at forstå og opleve en ting ved hjælp af noget andet. Hvorimod et ikon har en analogi mellem udtrykket og indholdet, er det karakteristisk for en metafor, at den fremhæver noget på bekostning af noget andet. Der er tale om såvel ligheder som forskelle, idet metaforen gerne skal associere til noget brugerne kender i forvejen, men alligevel være forskellig.

Imidlertid kan metafor defineres ud fra en anden forståelse, hvor metaforen både refererer til en bestemt type produkt; - et perspektiv eller en ramme, samt til en bestemt form for proces, hvor et nyt perspektiv og univers bliver skabt. Med en opfattelse af metaforen som generativ, er metaforen central i forhold til hvordan man skaber mening og sammenhæng i omverdenen, idet den bruges til at fange en undlæggende mening eller funktion ved et fænomen. Den generative metafor kan altså forståes som noget, der kan overføre en rammesætning eller et perspektiv fra et erfaringsområde til et andet. Fibiger og Jensen

I forhold til hvordan vi, ved at strukturere samarbejdet kan medtænke den rolle det har som læringsrum, er det relevant at se nærmere på hvilken plads metaforen har i forhold til læring. For med en velvalgt generativ metafor vil det virke tilbage og understøtte samarbejdet.

Fibiger og Jensen opstiller følgende paradigme for generativ metafor og model:

[Fibiger, Bo & Jensen, Tine W „Metaforer i læringsomgivelser"]

Spaghetti-organisationen betyder her at en afdeling med flere ledere, der hver har ansvar for hver sit afsnit, deler ansvar for fælles opgaver på tværs. Medarbejdere mødes om opgaver på tværs af det formelle organisationsdiagram.

Omvendt betyder det også, at opgaver der kan løses selvstændigt af et afsnit, er forpligtiget til at medtænke, at der kan være andre medarbejdere der er i stand til at byde ind med alternative vinkler på en opgave.

For at blive i spaghetti-metaforen, så er de fælles opgaver knudepunkter, meetballs ;-), og jo flere knuder jo bedre fungerer det tværfaglige samarbejde. Så når vi grafisk opstiller afdelingens opgaver vil vi få et grafisk output, der klart illustrerer at metaforen fungerer som en generativ metafor.

Et sidste indspark

Det nager mig lidt med spaghetti-metaforen, at man forvilder sig rigelig langt ud når knudepunkterne bliver til me(e/a)tballs og det får for stor værdi. I stedet ville metroen kunne gøre sig ganske udmærket, som det eksempelvis er gjort på Kvis.

Andre gode bud på en generativ metafor?

Dino-dræbere

2007-05-15T19:25:00.000+02:00

Mine drenge er passionerede fans af lego. Og især af de spil der er at finde på legos hjemmeside. Og jeg kan godt forstå dem. Spillene er virkelig godt skruet sammen, sådan at børnene indføres i spillenes logik på en måde, der betyder, at de har fuldstændig kontrol over den læreproces de skal igennem for at bemestre spillet.

Drengene fortæller at et godt spil....

skal være nemt at lære i begyndelsen

ikke skal være på tid

man skal skyde

indeholde mindst 1 bil

man skal have en præmie når man er god

man ska finde nogle skatte

der må gerne være nogle onde der kan bekæmpes

man må meget gerne være Luke Skywalker!

Ja okay, -derudover er der især 2 ting jeg vil fremhæve ved spillene på legos hjemmeside

Ingen tidspres
Det betyder at de ikke stresses mere end de magter. Det betyder også at de kan "trække sig tilbage" og samle mod, før de angriber de farer der skal overvindes. Børnene er 4 år, men kan sagtens formulere, at de bliver bange, når de skal skynde sig.

Der er mulighed for at opøve færdigheder
Når man dør, skal man normalt starte et spil helt forfra, men her kan man vælge m man istedet ønsker at starte forfra på det nivaue der er opnået. Der betyder at de ikke skal kæmpe med den enorme skuffelse det kan være at man kæmper sig vej og så mister alt. Her kan de øve sig på udforringerne uden at der er begrænsninger på antallet af forsøg.

De traditionelle regler om at man har 3 forsøg, at det er vigtigt at opøve færdigheder i at bemestre spillet på tid, er egentlig stadig gældende, men man kan vælge at tilsidesætte dem.

Dinospillet
Det foretrukne spil ha længe været Din ospillet. Kampen for at overvinde spillet har været indædt og fuld af angst. Det er et traditionelt arkadespil, hvor en bil skal forcere en bane, samle energi-kapsler og kapsler med nye våben op undervejs, samtidig med at der skal skydes på de angribende dinosaurer.

På den tredje bane møder de for første gang den store dinosaurus. Det var umuligt at slukke spillet før kæmpen var besejret. I flere timer,- og det er nærmest uendelig for en 4-årig- brugte drengene på at spille den samme bane om og om igen. Igen og igen blev de lammet af skræk når de stødte på den store dino... Igen og igen startede de banen igen, brugte uendelig lang tid på at gennemsøge hver en afkrog af banen, indsamle alle kapsler, men mest af alt for at samle mod. Omsider fandt de ud af at den eneste måde de kunne vinde over bæstet på, var ved at opruste og så gå i kødet på den. Og angsten var reel, når kæmpedinoen dukkede op på skærmen, er det meget rart at mor,- eller far kikkede med. Ikke at de får lov at spille uden opsyn.

Da de så oplevede at knække dette monster, var det den største sejr for dem. Jeg mener virkelig den største sejr der blev fejret med sang og dans.

Samarbejde mellem børnene
Drengene er tvillinger og har i forhold til Dinospillet fordelt rollerne sådan, at den ene skyder og den anden styrer. De har helt og aldeles specialiseret sig. Samtidigt er det muligt for dem at spille spillet uden den anden, men slet slet ikke på samme nivaue. Det er også forsøgt at spille sammen med andre, men det er kun, når de spiller sammen, at de kan komme hele vejen igennem spillet. De er ganske simpelt et team.

Hvad kan man egentlig lære af at spille onlinespil?

2007-05-09T11:17:00.000+02:00

Ledererfaringer
En virksomhed skifter leder, en leder begår fejl, en leder erkender sine
fejl og lærer, en leder opnår respekt.

Denne leder er 16 år og klanleder i et onlinespil

Det betyder noget for spillerne at opnå respekt. Spillets største hæder er ”ære”. Som denne nye klanleder, med alt for mange opgaver, der lod sin klan angribe en allieret klan. Resultatet blev at spillet var ødelagt for begge klaner resten af runden, altså for ca. 40-50 spillere i en periode på 3 uger. Det er ikke som et arkadespil, hvor der er et endeligt mål, hvorefter spillet er spillet til ende. Derimod spilles om ære.

Han blev hånet for sin fejl, folk meldte sig ud af klanen og til sidst var der kun ganske få, men tro venner tilbage. I spillets univers var det en utrolig skamfuld proces. At slette sin rolle og oprette en ny, ville løse problemet, og spilleren kunne fortsætte i en ny rolle. Jeg spurgte ham hvorfor han ikke bare lod sin figur nedlægge, og han lod mig vide at det var det dummeste han nogensinde havde hørt: Det er ikke ærefuldt!

På sigt vandt han stor hæder og blev utrolig respekteret i spillets univers. Ikke fordi han begik en fejl, men fordi han tog imod de knubs der var konsekvensen af hans fejl. Se DET var ærefuldt. Eksemplet er fra det danske onlinespil Heroes.

De erfaringer han har gjort sig i spillets univers, kunne han godt have gjort sig i den virkelige verden. Men her havde han hele tiden mulighed for at distancere sig, træde væk fra skærmen, lige som han hele tiden kunne vælge at stoppe legen ved at slette sin rolle. Det er ikke en sikkerhed han har IRL. I en virksomhed ville det have været en dyr lektie at lære.

Se DET kan man lære af at spille onlinespil

Habbo-hotel savner mig

2007-05-08T17:03:00.000+02:00

Markedsføring er mange ting... Her er et eksempel på hvordan Habbo-hotel minder mig om, at jeg har en profil, hvis nu jeg skulle have glemt det...

De virtuelle rum

2007-05-06T23:27:00.000+02:00

Vi bevæger os rundt mellem dem og omtaler dem som steder vi har været på besøg,- de virtuelle rum. "Ude på nettet" eller "inde på Zettes blog" bliver nullerne og et-tallene nærmest helt stoflige i den italesatte konkretisering der liggert i, at vi gennem webdsiderne går på besøg.

I spil diverse spil-univers er det en selvfølgelige funktion, at der er kort der giver et grafisk overblik. Med de online communities hvor man mingler sig vej rundt er der her et grafisk overblik:

Map of the Internet:

Fundet ovre hos: XKCD A webcomic of romance,sarcasm, math, and language. Afgjort et sted der er værd at besøge ;-)

Sikkerhed på internettet

2007-04-21T23:46:00.000+02:00

Medierådets konference ”Børnebeskyttelse ved en skillevej – børn og medier i netværkssamfundet”, løber af staben mandag. Jeg ser frem til at deltage og har derfor brugt en hellig lørdag aften på at surfe lidt rundt på må og få, bare for at forberede mig lidt. Faldt i den forbindelse over Medierådets TV-spot til Sikker Internetdag:

Er Klaus hjemme?

En dræberrobot, rocker- typer med militærstøvler og flotte storbarmede damer med fjer. Det er nogle af de karakterer Klaus' mor inviterer inden for i dette TV-spot om børns sikkerhed på nettet. Se videoen her

Egentlig bryder jeg mig ikke om at male fanden på væggen i forhold til børns mediebrug, men det her rammer alligevel ned i en kæphest: Der er gode grunde til at tænke sig om et par gange før man køber TV og PC til børneværelserne. Hvorfor skal børn sidde alene og se TV. Familien behøver måske ikke direkte kikke med over skulderen på PC-skærmen , men forældre bør vise interesse for hvem og hvad der bliver "inviteret" indenfor. Medier hører til i familiens fællesrum.

Købt empati.

2007-04-20T22:18:00.000+02:00

For nogle år siden, mens jeg stadig havde arbejde som lærer i den virkelige verden, overhørte jeg tilfældigt nogle teenagepigers formaninger til en klassekammerat. Han var kæreste med en pige fra en anden skole og havde planer om at gøre det forbi. Hun gik til dans med pigerne fra hans klasse og derfor var de nu sendt ud for at høre hvorfor han ikke ringede. En klassiker...

Men diskutionen gik på hvordan man slår op. Hvad gør man når man ved at der er nogle der har følelser i klemme. Pigerne var 13-14 år gamle og instruerede den stakkels lille mand på fornemmeste vis. SMS var udelukket. Han sukkede i smug, for det havde helt klart været inde i overvejelserne. Et brev kunne være ok, men han skulle selv overbringe det, for det skulle kun bruges til at trøste,- ikke til at slippe udenom.

Han mandede sig op, lovede at se pigen i øjnene og være god ved hende...

Jeg var rørt, det var nogle gode børn, og efter min mening nogle fantastiske kammerater. Tænk om alle på den måde kunne blive vejledt af klassekammerater i at slå op.

Men nej, nu kan man sørme købe sig fra det. Malene Larsen har skrevet om det på sin blog. En service, hvor man køber et slå op brev, eller lignende:

- UNDSKYLD ... TÆNK på hvor meget der kunne være ændret, hvis man bare kunne sige undskyld? Det er aldrig for sent - og hvis du lader SPEAK4YOU.dk gøre det for dig på en god måde, så kan det let bidrage til fornyet kommunikation
imellem jer.
- DET ER SLUT ...Det er aldrig rart at slå op, hvis man ikke lige er enige om det. Lad SPEAK4YOU.dk gøre det for dig - så det forstås, men på en måde, du kan være bekendt, så I begge kan komme videre med jeres liv.

Det der nager mig ved den slags tjenester er, at der argumenteres så overbevisende. Nærmest som om det er i orden at købe sig fra det. Men hvor er etikken i at betale sig fra det nære, det svære, det der er en konsekvens af at man har ladet sig involvere i hinanden. Og hvem har lyst til at forelske sig i et købt kærestebrev???

På nettet handler det om at være med gennem at konstruere en profil, at sætte sig selv i scene, men også i at vise hvem man er,- eller gerne vil være. Det er på en måde en simulering. Der er distance indbygget og man kan slette sin profil/eksistens, hvis den udløser en uønsket respons. Bare det ikke bliver lidt for nemt at slippe udenom.

Oven i købet er der i Tyskland en lignende service, hvor en slå-op-konsulent personligt tager ud og overleverer beskeden.

Og se det gør jo hele forskellen, eller hvad?

Humor - eller mangel på samme

2007-04-13T22:01:00.000+02:00

Egentlig går jeg jo rundt og synes at jeg klart er ENORM sjov... Meeeen jeg bliver alligevel rimelig irriteret over flere gange i løbet af dagen at støde ind i den fantastiske idé at virksomheder nu vil teste ansøgere for humoristisk sans.

"Humor er som regel udtryk for et overskud, som vil smitte af på kolleger og andre midt i stramme deadlines og krævende opgaver. Hvis testen viser, at en jobansøger har mindre humor, så kan vi godt finde på at spørge ind til, hvad der ligger bag, forklarer HR-konsulent"

Hmmm, sjovt nok synes jeg mere det lyder som om nogen tror at humor generer overskud.Hvis der ikke er overskud til at have det sjovt, kan jeg ikke helt forestille mig noget mere irriterende end en "sjov" kollega!!

Godt jeg er offentligt ansat, så kan jeg gå rundt og være et surt løg i fred, - uden sådan umiddelbart at skulle testes.

Gear til lir til din blog

2007-04-10T23:12:00.000+02:00

Gennem et stykke tid har jeg samlet de mere eller mindre skøre gadgets/widgets, jeg er støt på til at peppe bloggen op. De fleste er sjove, men ganske unyttige. Alligevel har jeg en svaghed for dem, ja nærmest sådan lidt ligesom med gåder. Kan altså dårlig tåle at se dem uden liiiige at skulle teste om de virker og hvordan de virker. Her er nogle af dem jeg har brugt eller gemt

Lad mig se din bogreol og jeg skal sige hvem du er...

Med denne widget kan du stolt fremvise din bogreol. Det kræver bare at du bruger en rum tid på at udvælge dine bøger. Det orkede jeg så ikke, men tro mig, jeg HAR altså mere end 5 bøger i reolen ;-) (ikke mange flere men dog lidt fler'.....måske)

Få video på bloggen med Youtube.com eller som her Livevideo.

Få chat på bloggen

Sæt din blog på kortet
Se hvor folk der besøger din blog kommer fra.

Sæt kort på din blog
Find din egen blog på kortet og se hvem af dine naboer der blogger

Eller måske et banner

www.flickr.com

Bookmark
Ja og så er der selvfølgelig diverse "Add-ting". Den her samler de fleste

Mon ikke der er nogle der har samlet den her slags lir i en portalting? Nogen der kender webadressen? Eller måske har fundet noget specielt? Jeg nærmest samler. Ja for det er da ikke spor nørdet ;-)

Blogtjek 2007

2007-04-08T16:21:00.000+02:00

Undersøgelse af bloglæsere i Danmark
Den typiske bloglæser i Danmark er 34 år gammel, kvinde og bosiddende i København.
Hun læser 2-5 forskellige blogs og foretrækker at de handler om noget personligt. Til
dagligt beskæftiger hun sig med IT og/eller kommunikation og hun har en længevarende
uddannelse. Det er nogle af konklusionerne i blog-læser-undersøgelsen Blogtjek, der blev
gennemført som frivilligt projekt i marts måned 2007. Ikke mindre end 440 blogs deltog i
undersøgelsen og over 3.500 bloglæsere tog sig tid til at besvare undersøgelsens syv
spørgsmål.

Godt jeg ikke bor i København. Det er SÅ irriterende at blive fanget liiige på kornet.

Second life - der mangler noget!

2007-04-08T14:48:00.000+02:00

Jeg tog en tur til Korsbæk. Havde ambitioner om at tjekke ud og måske senere invitere veninderne på en kop kaffe med brød på Postgaarden. Ja, jeg havde måske forestillet mig, at vi skulle have en lille sherry dertil. Og jeg ville måske købe mig en ny hat i dagens anledning.

Nu vel, først skulle jeg liiige rekognisere. Mine venner er ikke alle de store nørder, så jeg ville lige tjekke ud, måske bestille bord, ja være lidt forberedt.

Det gik rigtig fint ned ad hovedgaden med de fine små butikker. Fandt da også Tøjhuset og for enden af vejen Banken. Tog lige et hvil i Tante Møghes rullestol og fik en sludder med en anden turist. Slog et ekstra sving rundt om Grisehandlerens vogn, men så var det at det gik galt for mig. Jeg fandt tilbage til jernbanen og tog også en runde i fugleperspektiv, men.... ingen Postgaard!

Fandt ganske vist en café, men det er da ikke det samme. (fortjener ikke mere omtale end dette)

Endnu engang er der KUN tænkt på ting. Kold arkitektur og ting! Hvis der skal være liv i og omkring de bygninger arkitekterne får kreeret må der, også igennem arkitekturen ligges op til at der kan opstå en kultur. At handle/shoppe er handling, at bygge er handling, men at besøge Korsbæk er kun handling ganske kort. Hurtigt bliver det eneste der er tilbage et stort ...OG?

Flotte glatte bygninger ser flotte ud på tegnebrættet, både i first life og second life, men der skal tænkes i handlinger, i interaktion. Tror jeg vil slå mig ned som eventmager eller handlings-rådgiver i SL. Hvem der bare havde tid. Jeg kan da også godt komme i tanke om et par episoder fra Matador jeg gerne vil se geninspillet i tja en musical? Eller måske i Second Life?

Men ville du ikke finde det hyggeligt at vi satte hinanden stævne på Postgaarden til et stykke mad eller to?

Feeds

2007-04-03T22:54:00.000+02:00

Det er jo noget forbandet rod.... Her har jeg siddet og ryddet op i min skraldespand af en blog. Forsøgt at rette diverse slåfejl og i øvrigt sortere og formatere så det er til at holde ud at se på. Ja faktisk har jeg stort set haft samtlige indlæg åbnet, for at rette mulighederne for at kommentere. Men det betyder at mine feeds slår igennem som helt nye. UPS!

Mon det betyder at det altid vil være datoen for den sidste korrektion og ikke datoen for hvornår et indlæg er oprettet der ruller ud? Jeg har for vane at blive ved med at rette til. Jeg HADER at se "gamle" stavefejl. Må rette... Der er stadig en anelse skolelærer tilbage i mig.

Nå formentlig HAR jeg slet ingen abonnenter (Ja, DR du er selvfølgelig ikke glemt!), men det er alligevel irriterende. Og betyder det så, at de indlæg jeg har liggende som kladde, fordi jeg ville kikke dem ordenligt igennem inden de kom på igen da jeg "åbnede" bloggen for alle, kommer til at rulle ud som nyheder. Nogle af dem er flere år gamle og skal bare liiige tjekkes, tænkte jeg jo.

Nå men hvor om alting er, så er det er vel egentlig mest sansynligt at jeg alligevel aldrig får kikket det sidste igennem. Det er jo alt andet lige meget sjovere at se fremad end tilbage.

Måske er det her i virkeligheden skrækken for at blive hængt ud som fake. Jeg har hængt for meget ud på NationX og på Arto.
;-)

Nu Twitter til hinanden, de fagre...

2007-03-29T14:47:00.000+02:00

Hvad laver du?
Det handler i bund og grund om at besvare det ganske simple spørgsmål. Hvad laver du? Mine venner og jeg har så Twittet i årevis,- uden egentlig at være klar over at det er hvad vi gør. Det foregår på MSN, på mail og i telefonen/mobilen, men IKKE via sms. Sms er vi af umiskendelige grunde bare lidt for gamle til! Af samme grunde køber vi IKKE kildevand og vi drikker IKKE Light sodavand. Det er ganske enkelt for teenage-agtigt.

Men vi kommer hinanden ved og dele hverdagens øjeblikke med hinanden, på trods af at vi bor i et jævn lag spredt ud over Danmark. Ergo vi Twitter. Når jeg læser beskrivelserne om Twitter.com går diskutionerne meget på om det nu også vil slå an i Danmark, - og hver gang er der en kommentar om at børn og unge sikkert sikkert vil tage det til sig... for de er jo altid...
Se eksempelvis hvordan det er gået på computerworld

Der er altså ikke mange teenagere repræsenteret her: http://twittermap.com/twittervision

Teenagere er fuldstændig ligeglade med nye medier, for de nye mediers skyld. De tager dem til sig, hvis der er et formål med det. Det er os der er fascinerede ud over alle grænser over alt det nye. De vokser op midt i det. Og hvad skal de med Twitter, når de har Arto. På arto er den mest anvendte vending netop..."Hvad laver du?".

Hvad er egentlig nyt her?

Jeg er klart til Vista-LIR!

2007-03-16T23:46:00.000+01:00

Jo mere jeg får tjekket ud, jo mere tilfreds er jeg med min nye computer. Jeg bliver altid så forbandet skuffet når jeg kommer hjem med en ny computer og opdager at den bare er...tom! Det tager sin tid at få den gjort til min personlige computer.

Men nu er der gået et par uger og jeg har fået fyldt diverse filer på, så det omsider begynder at virke som et par sko der er gået til.

Især er jeg glad for diverse gadgets på skrivebordet,mine RSS-feeds, Krak, nyeste mail mv. Det virker efter hensigten, når de først er valgt ud og indstillet.

Der ud over har jeg installeret den nye Office-pakke. Det er ganske vist en 2 måneders gratis trial-version, men jeg vil ikke af med den igen. Jeg æææælsker at der er tænkt på folk som mig, der tænker i billeder og ikke i rette vinkler og tabeller. Og jeg ææææælsker at jeg kan gemme direkte i PDF og forberede til tryk...

Mon jeg skulle have været Mac-entusiast? Hvis jeg havde råd til at købe dobbelt. Jeg har stort set aldrig rørt en Mac, for jeg bliver total handlingslammet når jeg ikke kan finde højre musetast. Hvad pokker gør man så?

Revurdering, oprydning og adgang for alle Velkommen til

2007-02-10T13:37:00.000+01:00

I 2002 oprettede jeg bloggen Virtuel Kultur. Længe har den ligget stille, men nu tager jeg tråden op igen.

I første omgang opstod denne blog som et personligt redskab til reflektion i forbindelse med studiet på MIL, Master IKT & Læring.

Bloggen fungerede gennem flere år som dagbog, som fil-lager, som kladde og ja i det hele taget bare som logbog for diverse projekter. Men MIL er forlængst blevet til AlumneMIL og alt i alt er der ikke længere brug for hverken et arkiv over en log, der var brug for engang,- eller for den sags skyld en portfolio.

Fremover er det hensigten at samle nogle lidt mere indgående overvejelser over de virtuelle fællesskaber og webfænomener jeg møder på de kringlede afkroge af nettet, som jeg forvilder mig ud i, samt de projekter mit arbejde byder på.

Desuden har jeg åbnet for adgangen. Hvor det tidligere var forbeholdt venner og studiekammerater at kikke med, er der nu ingen hemmelige kodeord der skal passeres, for at kunne læse med og kommentere.

Tøseblogs

2006-12-18T13:27:00.000+01:00

Forleden talte en veninde og jeg om forskellen på mænd og kvinders måder at blogge på. Følgende bemærkning faldt undervejs

"Jeg har nu mødt dem. Der også nogle mænd der blogger om det nære og det personlige, ... men de virker også lidt fimsede..."

På kvindernes blog opstår opstår der tilsyneladende nemt små veninde-netværk mellem en håndfuld bloggere. De kommer til at virke helt indforståede, ja de virker som om de kender hinanden IRL, som bruger de bloggen til fastholde et allerede eksisterende netvæk. Går man i dybden er det ofte slet ikke tilfældet, det ligner bare. Blogveninderne kan sagtens være nye netvenner, og ofte er det slet ikke så lukket som det umiddelbart kan virke.

For mænd handler det om faglighed, om sagen. Så kort er det, eller også er det så meget som vi forstår af det ;-)

Og så er det jeg undres...Når næste generation af mænd, drengene, folder sig ud på Arto kan der ofte ligge vældige personlige og nære følelser bag ordene.

Men måske er der tale om et paradigme. Måske er det en ny generation af mænd der folder sig ud? Eller måske er det en del af sociokulturens grundregler på Arto.
Ved at sætte ven(inde)svingningerne igang, ved at bekræfte de andre, kan man få dem til at skylde, så de gengælder ved at bekræfte tilbage. Og hvem vil ikke gerne bekræftes,- uanset køn. Måske er nærhed og vennskaber bare en stor rituel handel. Sådan ser det i hvert fald ud på Arto, der vrimler med uendelig mange afstemninger over temaet "Hvad synes du om mig". Ofte som en afkrydsning, hvor man ikke har mulighed for at synes noget negativt. ;-)

My new best friend

2006-10-07T21:25:00.000+02:00

Så har jeg fået en profil på Myspace. Efter at have hørt Malene Larsens oplæg på MIL-konferencen, hvor hun fortalte om Arto og i den forbindelse nævnte Myspace, tænkte jeg at det var poppet op så mange gange at det er på tide at få syn for sagen.

Og Tom her, se billedet, er så indtil videre min nye bedste ven. Ja han er indtil videre min eneste bedste ven. Altså ud over de Bands der gerne vil bekræftes og ansøger om at blive optage på min venneliste. Jeg har afslået, og istedet meldt mig ind i 2 grupper. Den ene er en gruppe om Scrapbooking,- det er vel en amerikansk udgave, den anden er om gigt,- selvfølgelig.

Nu skal jeg bare have fundet ud af hvordan jeg kan gøre min side personlig med noget rå html. Men umiddelbart skal jeg vist ikke være nervøs for at falde igennem på layout-delen. Det er en imponerende samling af grimme websider....

Udfold dit sociale liv på nettet

2005-09-11T13:36:00.002+02:00

Jeg behøver ikke at vide, at du drikker din øl gennem sugerør, hvor afhængig du er af din hjælper, eller at din sagsbehandler taler ned til dig. Det er slet slet ikke vigtigt for mig, hvor længe det tager dig at skrive en besked. Det interessante for mig er, hvor meget personlighed du vælger at ligge i indholdet.
Så glem din staveplade og fortæl mig om din weekend og beskriv dine interesser, din humor og alt det der for dig er alvor. Vis mig hvem du er inde under dit handicap, for jeg vil mægtig gerne lære dig at kende og på nettet har du ikke nogen krop.

Gennem længere tid har jeg haft en brugerID på http://handicapdating.dk/index.php?L=0. Ganske vist er jeg godt gift og slet ikke interesseret i at date, men ikke desto mindre vældig interesseret i de sociale neværk der opstår i et virtuelt rum som dette. Allerede på forsiden får jeg da også en blåstempling af mit foretagende, idet der der er en venlig opfordring til at oprette en profil, hvis man "søger en ven, kæreste eller en til at maile sammen med". Jeg skrev en etisk forsvarlig beskrivelse af mig selv og mit foretagende, bare for en sikkerheds skyld, og satsede på at finde nogle emailvenner.

Hvorfor nu en datingside for handicappede?
Enhver med et handicap kender til den hurdle, det er at præsentere sig selv og sit handicap. Når alle har et handicap, kan det måske forventes, at mange indledende øvelser kan springes over.
Alligevel er det netop det modsatte, der sker. Alle ved at alle har et handicap, ergo starter al kommunikation der. Der skal ledes rigtig rigtig længe efter en profil, der ikke starter med en indgående beskrivelse af personens handicap. "Hej jeg er en spastiker på 28 år fra lilleby."

De begrænsninger der ligger i at have et handicap, kan jo mildest talt overdøve alt. Det irriterer mig derfor, når jeg via nettet møder nogen, der har så travlt med at overvinde handicappet, at de slet ikke opdager, at man ikke behøver at tage sit handicap med over i sin virtuelle identitet.

Om at mødes IRL
Der er en fælles underlæggende forståelse og forventning til, at et venskab med tiden kan blive et veskaber der rækker over til IRL. Samtidig er det måske netop den største begrænsning overhovedet. Måske er det derfor, det er så svært at give slip og lade være med at starte enhver beskrivelse af sig selv med at beskrive handicappet.

Tænk, om man kunne opbygge et online community, hvor handicappede samledes og hvor det var en selvfølgelig del af den virtuelle kultur at handicappet alene var et adgangskriterie og ikke et udgangspunkt. Tænk hvis det bare blev god tone at glemme alt om det faktiske handicap og man i stedet kunne møde hinanden og bare lære hinanden at kende som mennesker.
Der er brede muligheder for at udfolde et socialt eksperiment, men umiddelbart ser det ikke ud som om der er nogen der eksperimenterer? Desværre!

Det er lige meget om du halter, savler eller stammer.
Det betyder intet for mig at du kommunikerer gennem en hjælper og en staveplade.

på nettet HAR du ingen krop
http://handicapdating.dk/index.php?L=0

Hvem er du egentlig?

2005-04-26T21:53:00.000+02:00

Afstemning fra NationX

Bob i knibe

2005-02-28T03:00:00.000+01:00

Vi har et ret nært forhold til Byggemand Bob og hans venner og naturligvis er deres daglige bedrifter en del af min blog! Og især da når jeg med dette fantastiske billede udløste en præmie på en mobiltelefon. (Vi blev nød til at afslå førstepræmien: En skitur!!!! hæ hæ)

Egentlig var jeg godt i gang med at chikanere Sonofon. De havde åbnet for fri benyttelse af MMS'er til deres moblog forsøg. Tjenesten går ud på at man med MMS kan sende sine feriebilleder til en fælles internetside og på den måde dele sine feriebilleder. Jeg testede. Og testede. Tænkte at jeg lige så godt kunne få 110 % styr på telefonens muligheder, nu det var gratis. Da jeg tjekkede min saldo-tjeneste, blev jeg godt nok lidt svedt, for regningen var løbet helt løbsk. Min husbonde kommenterede tørt, at når man er blevet over 30, er man vel også gammel nok til selv at styre sit mobilforbrug. Jeg bedyrede selvfølgelig at det var gratis, mens jeg holdt vejret og satsede på at Sonofon og jeg var helt enige om det famøse tilbud. Min mobilregning var skamløs lille, så Sonofon holdt sit løfte.
Men i forhold til tjenesten, så mangler jeg meget "min side". Altså at jeg kan vise mine egne billeder til venner og familie via et link, og samtitidig kombinere billederne dem med min egne blogindlæg. De andres billeder siger mig ikke så meget.

Nå men det korte af det lange er, at jeg kunne se at de øvrige deltagere stort set alle sendte billeder fra deres skiferie af sneklædte landskaber til konkurrencen. Måske meget naturligt da det skulle være et "Vinterbillede", taget med en mobiltelefon. Men der var ingen spøjse, skæve vinkler på nogen af dem, så jeg vidste bare at jeg ville vinde ;-)

Så jeg har fået ny mobil...

Ikke alene hjemme

2004-05-21T13:21:00.000+02:00

Hos min farfar og farmor kørte TV'et konstant. De gik rundt i stuen og talte lidt med om det der blev diskuteret på skærmen. Talte både sådan lidt med hinanden, lidt med sig selv og lidt til dem inde bag skærmen. Det var ikke fordi de var specielt senile, -ingen af dem lever længere, men fordi alternativet var en larmende stilhed. Og måske en venten på børn og børnebørn og indtryk udefra...

I hvert fald kørte TV'et uafbrudt.

I de interview jeg har lavet til projektet, fortalte en mor til en 12 årig pige med gigt:

„Hun klarer lige skolen og så hjem og slappe lidt af. Hun ser meget fjernsyn og sidder ved computeren. Så det der med at gå i klub og sådan, det bliver det ikke til mere. Hun sætter stor pris på sin mobiltelefon, fordi den giver hende mulighed for at holde kontakten til kammeraterne."

At det har været muligt i IKTSKOLE.dk at se hvilke andre deltagere der var online, har været anvendt på lignende vis

„Det betyder at hvis der nu er en af de andre (online), så kan man skrive til dem. Det kan man jo også alligevel, men det er rart at vide om man er den eneste der er på. Ja, er det ikke mærkeligt, for det er faktisk ligegyldigt, man kan jo gøre det samme alligevel, men det betyder noget. Så er man ikke alene hjemme“

Hvem skal lære af hvem?

2004-05-20T23:04:00.000+02:00

Jeg er godt igang med analysearbejdet. Der er mange perler:

Eleverne er f.eksempel fuldt ud bevidst om at der gjalt andre regler i undervisningen end dem der gælder når de logger på NationX og Lunar. Chatsproget er et godt eksempel. Den måde de i legekulturen bruger chatsproget til at udvide det skriftssprogets udtryksmuligheder på, blev på den ene side bandlyst og på den anden side fremhævet.

Selv om det ikke i situationen blev sagt direkte, opfattede eleverne det sådan at de fik et forbud, idet de antog at læreren ikke var i stand til at afkode deres chatsprog.
Når jeg talte med læreren om det fortalte hun at hun egentlig opfattede det som sproglig opmærksomhed, - en leg med sproget.

I stedet valgte eleverne i høj grad at holde sig på sikker grund og i stedet gøre sig umage med at skrive et korrekt skriftligt dansk.

Men direkte adspurgt svarede de, at de godt mente at at kunne skelne mellem chatsproget og almindelig retsstavning. Til gengæld mente de ikke at læreren var i stand til at skelne hvornår de valgte bevidst og at deres leg med sproget af læreren ville blive opfattet som fejl. De var ganske simpelt overbeviste om at hun ikke havde kendskab og forståelse for hvornår og hvorfor de valgte mellem den ene eller den anden udtryksform. „Jeg tror ikke så godt hun kan finde ud af det. Eller at hun rigtig ved hvad det er“

Og hvis jeg får tid senere, skal jeg fortælle om hvordan hele klassen forsøgte at lære deres lærer at chatte. Det var treamwork.... men det må være senere

Fokusgruppeinterview

2004-05-12T12:17:00.000+02:00

Jeg troede aldrig det skulle ske, men jeg er nu færdig med at transkribere alle fokusgruppeinterview. Nu skal jeg så igang med at udvælge eksempler til videoanalyse.

Det mest fantastiske klip er fra et interview med en ren drengegruppe. Da jeg spørger ind til hvem de får hjælp af når de har problemer ved computeren, kommer en af drengene til at grine højt ved tanken om at spørge en lærer. Jeg griber den og spørger ind og der bliver stille. Meget stille og meget længe. På videoklippet kan man se de vrider sig, piller i bordet, tjekker bagsiden af armbåndsuret og er MEGET pinligt berørte. Jeg forbarmede mig omsider og gik videre. Senere vender jeg tilbage med samme spørgsmål, men denne gang var de mere fattede. Drengen med mest status i gruppen svarede uden at blinke at de altid bad lærer xx om hjælp. Alle åndede lettet op.

Det er en lærer på skolen, men ikke en lærer de overhovedet har kontakt med. Jeg spurgte deres klasselærer der bekræftede at det var en hvid løgn.

Eleverne er glade for deres lærer og hvis de skulle være ærlige, følte de sig i den grad illoyale.
Der kommer aldrig et børneoprør, hvor de med de kompetencer de oparbejder igennem deres legekultur gør oprør i forhold til lærernes manglende IKT-kompetencer. Det uanset hvor stor kløften bliver. Børn er meget loyale væsner.

Perfektion!

2004-04-23T22:23:00.000+02:00

Eksamensdag. Fra starten af dagen gik alt galt... syge børn, ingen babysitter og netop da vi udbrød, at nu kunne det det ikke blive være, hørte vi det dryppede ind. Vi har hul i taget. Nå men det kan altid blive lidt værre!

Men morgenstressen tog åbenbart alle nerver. Min eksamen gik perfekt. På beskeden nordjysk "det kunne ikke gå bedre".

Jeg fik et 13-tal...
Jeg ved noget om...
Jeg er målløs...

Problemformulering - et problem

2004-03-29T22:14:00.000+02:00

Kan de lærende praksisfællesskaber som opstår i børns fritidsaktiviteter i forbindelse med communites, - multiplayer
overfører til et virtuelt rum med et formaliseret læringsmål og hvilke muligheder / barriere er der for dette.

Kan de lærende praksisfællesskaber som opstår i børns fritidsaktiviteter i forbindelse med communites, - multiplayer
overfører til et virtuelt rum med et formaliseret læringsmål og hvilke muligheder / barriere er der for dette.

------------------------------------

Igangsættende proces - Sammenhæng til forrige projekt

Hvilke muligheder / barriere er der for at overføre de læreprocesser som opstår i børns legeaktiviteter i forbindelse med communites, - multigplayer til et virtuelt rum med et formaliseret læringsmål.

Noget om at praksisfællesskaber

Igangsættende proces - Sammenhæng til forrige projekt

Hvilke muligheder / barriere er der for at overføre de læreprocesser som opstår i børns virtuelle legekultur, til et virtuelt rum med et formaliseret læringsmål.

Noget om praksisfællesskaber....

Kan du se problemet?

Min virtuelle mødregruppe

2003-11-21T20:23:00.000+01:00

En veninde med gigt fortalte om sit møde med mødregrupper, at hun ofte følte sig udenfor. At der konsekvent blev "redt op" sådan at man kunne sidde på gulvet med de små, der ivrigt kunne konkurrere på hvem der først lærte at smile, bøvse og løfte hovedet. Alene det setup betød at hun følte sig udenfor og forkert, da hun ikke kunne komme ned på gulvet.,

Jeg tog det som en anbefaling om at springe mødregruppen over. Det havde jeg sådan set selv tænkt, men det er alligevel lige sin sag som nybagt førstegangsmor, at sige fra overfor de der ting der hører til.

Imidlertid fandt jeg en løsning allerede mens jeg var gravid. Netdoktor! På www.netdoktor.dk er der konferencer hvor man følger andre gravide med samme termin. Det var et ægte lærende praksisfællesskab, hvor man spørger, fortæller og deler de forandringer man gennemgår.

Septembergruppen fungerede virkelig godt. Der var en god tone og da der også var nogle enkelte der var gravid for anden gang, var der rigelig med erfaring at trække på. Der blev udvekslet tips mod kvalme, delt opskrifter på rismelsgrød og hvinet over de nyeste scanningsbilleder.

Det fungerede fint for mig.
- og så viste det sig at der slet ikke var nogen mødregruppe på det tidspunkt i vores distrikt.
Gruppen eksisterer stadig og nogle mødes ind i mellem IRL.

Læring gennem leg

2003-03-30T22:10:00.000+02:00

Jeg ønsker at påvise om spillet leges, og i så fald, hvordan legekultur formidles i forhold til at casen er et onlinespil. Da der ikke er tale om en analyse i organisationsudvikling, men i de unges brug af computeren til spil, finder jeg det væsentligt at spørge, hvad der får dem til at vælge spillet og fortløbende engagere sig. Ordet motivation ligger lige på tungen, men helt konkret er jeg interesseret i, hvad der får spillerne til at forpligtige sig til spillet og hinanden. Det er imidlertid min tese at det formentlig i spillernes begrebsverden vil være et irrelevant spørgsmål, der kan svares med et ”fordi det er sjovt” eller ”fordi det er underholdende”. I så tilfælde vil det være relevant at undersøge hvilke kompetencer, men også handlinger spillet i sin opbygning lægger op til.
Hvad får dem til at logge sig på spillet. Hvilke elementer motiverer dem til at gøre sig store anstrengelser for at tilegne sig spillets univers. Samtidig med at det er interessant at spørge, hvordan de lærer spillets formelle, såvel som uformelle, regler. Hvordan tilegner spillerne sig den nødvendige viden.

For at besvare de spørgsmål gælder at svaret må ligge i den sociokultur spillet spilles i, og at det er nødvendigt med et indgående kendskab hertil, for at finde svar. For at opnå et sådan kendskab til spillets sociokulterelle lag, har jeg valgt først og fremmest at tage afsæt i etnografiske metode.

Op og nedture

2003-02-13T22:18:00.000+01:00

På de gode dage er jeg overbevist om at jeg har fat i et fantastisk emne til projektet. Men på de dårlige dage er jeg ærlig talt meget i tvivl, om hvorvidt man overhovedet kan se sådan på emnet. Ja i splitsekunder når jeg frem til, at de grundlæggende ideer ikke holder en meter. Tja...men så er det måske bare det, jeg må ende op med at konkludere ;-) Fik endelig sendt min projektbeskrivelse afsted til vejledning!

Om at skrive

2003-02-09T22:36:00.000+01:00

Det værste ved at skrive projekt alene er, at jeg mangler en modtager at skrive til. Derfor overvejer jeg at maile til en af de andre fra min gamle gruppe og høre om der er en der har mod på at fungere som (fiktiv) modtager på mine skriblerier. Jeg forventer såmænd hverken at han læser eller svarer, men bare det at have en i tankerne som modtager, giver en forventning om hvordan han evt ville svare. Også selv om han ikke gør det.

Praksisfællesskaber og vikinger..Vikinger og praksisfællesskaber.

Learn by Dewey

2003-02-07T22:59:00.000+01:00

I de online rollespil indgår man i sociale fællesskaber og lærer i handling. Alligevel stiller jeg spørgsmål ved om man kan bruge Dewey til ret meget når man taler om at gøre sig erfaringer mellem mennesker,- socialisering. Med skærmen skabes en distance, hvor man begrænser de reaktioner man kan få fra andre. Selv om der stadig er tale om at lære i handling er det inden for en afgrænset og til dels fiktiv, verden. Man sætter ikke sig selv på spil, men kun sin rolle.

Mål eller middel?

2003-02-07T15:44:00.000+01:00

I skolen er det at lære noget et mål. I alle andre sammenhænge er det at lære noget et middel til at nå vores mål.

Projektperioden begyndt

2003-02-03T21:01:00.000+01:00

I projektperioden har jeg en ide om at jeg gerne vil forsøge at opstille et gameplay til et multiplayer onlinespil. Jeg er især interesseret i hvordan man med opbygningen af gameplay kan støtte de uformelle læreprocesser der opstår når spillerne er nød til at samarbejde.

Opgaven er afleveret!!

2003-01-09T15:48:00.000+01:00

Jeg drømmer om vikinger om natten. Tilfreds med resultatet? Tjae både og. Tilsidst blev det bare et spørgsmål om at få opgaven færdig og skovlet afsted til aflevering. Jeg startede ud med virkelig at brænde for kurset og også for opgaven, men det endte som sædvanlig ud med at blive sur pligt. Men vi blev færdige til tide, og vil forhåbentligt bestå. Så det går nok,- men ikke helt godt nok. Men jeg ser fremad og er allerede så småt igang med næste opgave.

Valg af analyseobjekt - en fortløbende process

2003-01-03T11:33:00.000+01:00

Programmet "Rod i tiden" viste sig at være et ualmindelig dumt valg. Det tegnede ellers lovende, udfra de beskrivelser vi fandt af spillet. Meeen ved gennemsyn var der INGEN af os der orkede at spille spillets første bane til ende.

Grundlæggende var der kun én opgave der skulle løses, nemlig at søge rundt i et 3D-univers efter noget at trykke på. Det blev vi ret hurtige ret trætte og rundtossede af.

Nå, men hvorom alting er... så endte det med at al den tid jeg efterhånden har brugt på www.heroes.dk, alligevel ikke var spildte kræfter. Vi har kastet os over analysen. Desuden er Jørgen flittig rollespiller, via Compaqs onlinespil Everquest. Det er der såmænd også blevet brug for, da vikingespillet er stærkt inspireret af Everquest. Alt i alt er jeg meget tilfreds med udfaldet og det skal såmænd nok blive en udmærket opgave.

Valg af analyseobjekt

2002-12-18T21:43:00.000+01:00

I gruppe 8 har vi været vidt omkring, men er nu landet på at at vi gerne vil bruge Uni-C produktet

Rod i tiden

Niveau: 4.-10. kl., voksenundervisning

På rejse gennem historien

En virus har hærget verden og fjernet civilisationen. Al viden om teknik, sprog, musik, religion m.m. er væk. Spillerens opgave er at rejse tilbage i tiden for at samle viden og materiale fra 6.000 f.Kr. og frem til i dag. Spilleren sendes ud i et kulturhistorisk univers beboet af sumerer, fønikiere, ægyptere og vikinger samt mange flere. Her møder spilleren kulturens ophav, hvor der skal løses over 150 opgaver.

Rod i Tiden indeholder et utroligt flot billedunivers med 3D-grafik og fotos fra bla. Roskilde Domkirke.

Tester spil i vildskab

2002-12-16T22:14:00.000+01:00

Det er selvfølgelig fedt at have en opgave der går ud på at lege, men nu vil jeg gerne snart have en beslutning på plads. Vi skal jo igang med selve opgaven: at analysere et edutainment produkt. Håber bare ikke det ender med at vi tager det nemmeste,- bare fordi det er nemmest! Men nu er afgørelsen sat til onsdag.

Hvad er forskellen på spil og leg?

Hvad er forskellen på spil og fortælling?

2002-12-15T14:58:00.000+01:00

Man kan jo stirre sig fuldstændig blind på problematikken.

Hvad er en interaktiv fortælling?

2002-12-15T14:57:00.000+01:00

Det er gået ordet "interaktiv" som så mange andre betegnelser,- der er gået inflation i det. Men det slår mig at programmørne har den strammeste definition idet de definerer indholdet af en webside som interaktiv, når brugerens valg foregår på serverside. Det vil sige når brugerens handling har betydning for den næste bruger der henter websidens indhold fra serveren, feks i form af indlæg i en debat, chat eller valg af indhold i i en hvilken som blivende form. Alt andet defineres som dynamisk.
Ud fra den vinkel er en interaktiv fortælling en fortælling hvor læseren selv har mulighed for at tilføre fortællingen noget. Det er altså ikke nok at foretage nogle forud-definerede valg, så man måske nok har nærmest uendelig mange forskellige veje gennem det fortalte.

Mon ikke det er Umberto Eco, der om den gode historie skriver at der skal være huller i teksten, så der er noget overladt til læserens egen fantai?

Weblog eller ej

2002-12-14T23:02:00.000+01:00

Nå men jeg har, efter en lang pause, besluttet alligevel at genoplive min weblog. Årsag? Mil-kurset "Narrativitet og spil" har givet mig en kærkommen lejlighed til at kaste mig over diverse onlinespil. Endelig er det igen blevet sjovt at være studerende ;-) Jeg er faldet pladask for online rollespil. Især det danske spil www.heroes.dk. Desuden regner jeg med at kaste mig over Everquest lidt senere. Jørgen har sendt en opstart cd såååe deeed. Nu mangler jeg som sædvanlig bare lidt tid!

Jeg har rørt ved en dims der har været en tur i rummet!

2002-11-16T20:44:00.000+01:00

Jeg har rørt ved en dims der har været en tur i rummet! Okay det er måske ikke så imponerende, når jeg end ikke ved hvad det var for en "dims". Regner med så småt at starte op på mit MILprojekt allerede nu.

Ufattelig hvad man når, når man vil!

2002-11-16T20:38:00.000+01:00

Det var en virkelig hård dag i går. Stod op klokken 5 om morgenen for at forlade familien og drage til staden. Først til Handelshøjskolen for at deltage på MIL-seminar og derefter til Dansk Rumforskningsinstitut for at holde opstartsmøde. Derefter tilbage til handelshøjskolen, for endelig at springe på en flyver hjem igen kl 22.

Idag har været en slapper dag og i morgen holder vi barnedåb. Fedt at være tvillingemor uden barsel.

Nåhr ja og vi har bestået modulopgaven og blev brugt som eksempel. Som Jørgen sagde: jeg ved ikke helt om det var en god eller dårlig ting?

JESAD

2002-11-04T20:41:00.000+01:00

Egentlig skulle jeg sidde og filosofere over Wengers begreb legitim perifer deltagelse, sat i forhold til FNUG. Først troede jeg virkelig jeg havde fundet konklusionen på vores opgave, men i virkeligheden er det vist netop hvad FNUG altid har gjort. Og det helt uden at have et flot teoretisk udtryk for det. Men netop fordi fnuggere ofte træder deres organisatoriske barnesko i foreningen, er "legitim perifer deltagelse" både en indføring i FNUG-arbejde og i organisatorisk arbejde generelt. Det vil sige at man langsomt påtager sig opgaver og langsomt vokser med opgaverne.

Hmmmm måske er det slet ikke så tosset endda, det fnuggerne kan og gør. Så til FNUG - JESAD - som effektive Dorte ville skrive ,- en forkortelse af Jeg er stolt af dig.

Smug-blogger

2002-11-04T12:11:00.000+01:00

Hæ så sidder jeg her og sniger mig til at bruge min sparsomme tid på at oprette en blog i stedet for at lave mit GRUPPEARBEJDE. Og så sidder min gruppe og gør det samme. Jeg har selvfølgelig indsat Jørgens utrolige blog som et fast link ;-) Og så er jeg selvfølgelig allerede inspireret af den og vil snarligt...selvfølgelig først når jeg har forfattet et afsnit til vores fælles opgave om praksisfællesskaber... lave en række faste links med løst og fast. Ja vi har nok for lidt at lave på MIL...

Modulopgaven tager form

2002-11-03T04:12:00.000+01:00

Vi fik ikke så mange svar på spørgeskemaet som forventet, men de går vist alligevel. Det ser ud til at der er kommet fra nye som "gamle", så de skulle vist alligevel dække rimelig bredt. Jeg hænger stadig fast i Wenger, men kan dog se en ende på det efterhånden. Og så ved jeg jo at Jørgen og Bent kan sætte turbo på i 11. time, og Vidar har leveret et kanon metodeafsnit idag. Så mon ikke det går.

Men i tankerne er jeg allerede videre med det næste. Jeg har fået en konsulentopgave, hvor jeg skal være med til at opbygge et læringsmiljø til et undervisningsweb for folkeskolen for Dansk rumforskningsinstitut, sammen med Peter H. Det skal være klar til test til april, hvilket passer fortrinligt med at jeg så har god tid til at skrive specialeopgave om det til sommereksamenen på MIL. Det er helt perfekt.

Eneste minus er at jeg bliver nød til at efterlade mine poder en dags tid for at drage til staden. Der skal være opstartsmøde på projektet inden den 20. Mit blødende moderhjerte er allerede begyndt at krympe sig i nervøse hulk.

Om blogs

2002-10-31T21:06:00.000+01:00

Spøjst som man tilfældigt falder over noget nyt for så derefter at støde på det konstant. Det er kun ganske kort tid siden jeg aldrig havde hørt det mindste om blogs, men nu møder jeg det over alt. Jeg burde selvfølgelig kaste mig over lektier istedet for at spilde tiden på at surfe rundt og på at skrive dagbog som ingen alligevel læser ;-)

Men Wengers praksisfællesskaber virker alligevel lidt søvndyssende. Men jeg må selvfølgelig til det før eller siden.