Sikkerhed på internettet

Medierådets konference ”Børnebeskyttelse ved en skillevej – børn og medier i netværkssamfundet”, løber af staben mandag. Jeg ser frem til at deltage og har derfor brugt en hellig lørdag aften på at surfe lidt rundt på må og få, bare for at forberede mig lidt. Faldt i den forbindelse over Medierådets TV-spot til Sikker Internetdag:

Er Klaus hjemme?

En dræberrobot, rocker- typer med militærstøvler og flotte storbarmede damer med fjer. Det er nogle af de karakterer Klaus' mor inviterer inden for i dette TV-spot om børns sikkerhed på nettet. Se videoen her

Egentlig bryder jeg mig ikke om at male fanden på væggen i forhold til børns mediebrug, men det her rammer alligevel ned i en kæphest: Der er gode grunde til at tænke sig om et par gange før man køber TV og PC til børneværelserne. Hvorfor skal børn sidde alene og se TV. Familien behøver måske ikke direkte kikke med over skulderen på PC-skærmen , men forældre bør vise interesse for hvem og hvad der bliver "inviteret" indenfor. Medier hører til i familiens fællesrum.

Købt empati.

For nogle år siden, mens jeg stadig havde arbejde som lærer i den virkelige verden, overhørte jeg tilfældigt nogle teenagepigers formaninger til en klassekammerat. Han var kæreste med en pige fra en anden skole og havde planer om at gøre det forbi. Hun gik til dans med pigerne fra hans klasse og derfor var de nu sendt ud for at høre hvorfor han ikke ringede. En klassiker...

Men diskutionen gik på hvordan man slår op. Hvad gør man når man ved at der er nogle der har følelser i klemme. Pigerne var 13-14 år gamle og instruerede den stakkels lille mand på fornemmeste vis. SMS var udelukket. Han sukkede i smug, for det havde helt klart været inde i overvejelserne. Et brev kunne være ok, men han skulle selv overbringe det, for det skulle kun bruges til at trøste,- ikke til at slippe udenom.

Han mandede sig op, lovede at se pigen i øjnene og være god ved hende...

Jeg var rørt, det var nogle gode børn, og efter min mening nogle fantastiske kammerater. Tænk om alle på den måde kunne blive vejledt af klassekammerater i at slå op.

Men nej, nu kan man sørme købe sig fra det. Malene Larsen har skrevet om det på sin blog. En service, hvor man køber et slå op brev, eller lignende:

- UNDSKYLD ... TÆNK på hvor meget der kunne være ændret, hvis man bare kunne sige undskyld? Det er aldrig for sent - og hvis du lader SPEAK4YOU.dk gøre det for dig på en god måde, så kan det let bidrage til fornyet kommunikation
imellem jer.
- DET ER SLUT ...Det er aldrig rart at slå op, hvis man ikke lige er enige om det. Lad SPEAK4YOU.dk gøre det for dig - så det forstås, men på en måde, du kan være bekendt, så I begge kan komme videre med jeres liv.

Det der nager mig ved den slags tjenester er, at der argumenteres så overbevisende. Nærmest som om det er i orden at købe sig fra det. Men hvor er etikken i at betale sig fra det nære, det svære, det der er en konsekvens af at man har ladet sig involvere i hinanden. Og hvem har lyst til at forelske sig i et købt kærestebrev???

På nettet handler det om at være med gennem at konstruere en profil, at sætte sig selv i scene, men også i at vise hvem man er,- eller gerne vil være. Det er på en måde en simulering. Der er distance indbygget og man kan slette sin profil/eksistens, hvis den udløser en uønsket respons. Bare det ikke bliver lidt for nemt at slippe udenom.

Oven i købet er der i Tyskland en lignende service, hvor en slå-op-konsulent personligt tager ud og overleverer beskeden.

Og se det gør jo hele forskellen, eller hvad?

Humor - eller mangel på samme

Egentlig går jeg jo rundt og synes at jeg klart er ENORM sjov... Meeeen jeg bliver alligevel rimelig irriteret over flere gange i løbet af dagen at støde ind i den fantastiske idé at virksomheder nu vil teste ansøgere for humoristisk sans.

"Humor er som regel udtryk for et overskud, som vil smitte af på kolleger og andre midt i stramme deadlines og krævende opgaver. Hvis testen viser, at en jobansøger har mindre humor, så kan vi godt finde på at spørge ind til, hvad der ligger bag, forklarer HR-konsulent"

Hmmm, sjovt nok synes jeg mere det lyder som om nogen tror at humor generer overskud.Hvis der ikke er overskud til at have det sjovt, kan jeg ikke helt forestille mig noget mere irriterende end en "sjov" kollega!!

Godt jeg er offentligt ansat, så kan jeg gå rundt og være et surt løg i fred, - uden sådan umiddelbart at skulle testes.

Gear til lir til din blog

Gennem et stykke tid har jeg samlet de mere eller mindre skøre gadgets/widgets, jeg er støt på til at peppe bloggen op. De fleste er sjove, men ganske unyttige. Alligevel har jeg en svaghed for dem, ja nærmest sådan lidt ligesom med gåder. Kan altså dårlig tåle at se dem uden liiiige at skulle teste om de virker og hvordan de virker. Her er nogle af dem jeg har brugt eller gemt

Lad mig se din bogreol og jeg skal sige hvem du er...



Med denne widget kan du stolt fremvise din bogreol. Det kræver bare at du bruger en rum tid på at udvælge dine bøger. Det orkede jeg så ikke, men tro mig, jeg HAR altså mere end 5 bøger i reolen ;-) (ikke mange flere men dog lidt fler'.....måske)


Få video på bloggen med Youtube.com eller som her Livevideo.



Få chat på bloggen


Sæt din blog på kortet
Se hvor folk der besøger din blog kommer fra.


Sæt kort på din blog
Find din egen blog på kortet og se hvem af dine naboer der blogger

Eller måske et banner

www.flickr.com

Bookmark
Ja og så er der selvfølgelig diverse "Add-ting". Den her samler de fleste

Mon ikke der er nogle der har samlet den her slags lir i en portalting? Nogen der kender webadressen? Eller måske har fundet noget specielt? Jeg nærmest samler. Ja for det er da ikke spor nørdet ;-)

Blogtjek 2007

Undersøgelse af bloglæsere i Danmark
Den typiske bloglæser i Danmark er 34 år gammel, kvinde og bosiddende i København.
Hun læser 2-5 forskellige blogs og foretrækker at de handler om noget personligt. Til
dagligt beskæftiger hun sig med IT og/eller kommunikation og hun har en længevarende
uddannelse. Det er nogle af konklusionerne i blog-læser-undersøgelsen Blogtjek, der blev
gennemført som frivilligt projekt i marts måned 2007. Ikke mindre end 440 blogs deltog i
undersøgelsen og over 3.500 bloglæsere tog sig tid til at besvare undersøgelsens syv
spørgsmål.


Godt jeg ikke bor i København. Det er SÅ irriterende at blive fanget liiige på kornet.

Second life - der mangler noget!

Jeg tog en tur til Korsbæk. Havde ambitioner om at tjekke ud og måske senere invitere veninderne på en kop kaffe med brød på Postgaarden. Ja, jeg havde måske forestillet mig, at vi skulle have en lille sherry dertil. Og jeg ville måske købe mig en ny hat i dagens anledning.

Nu vel, først skulle jeg liiige rekognisere. Mine venner er ikke alle de store nørder, så jeg ville lige tjekke ud, måske bestille bord, ja være lidt forberedt.

Det gik rigtig fint ned ad hovedgaden med de fine små butikker. Fandt da også Tøjhuset og for enden af vejen Banken. Tog lige et hvil i Tante Møghes rullestol og fik en sludder med en anden turist. Slog et ekstra sving rundt om Grisehandlerens vogn, men så var det at det gik galt for mig. Jeg fandt tilbage til jernbanen og tog også en runde i fugleperspektiv, men.... ingen Postgaard!

Fandt ganske vist en café, men det er da ikke det samme. (fortjener ikke mere omtale end dette)

Endnu engang er der KUN tænkt på ting. Kold arkitektur og ting! Hvis der skal være liv i og omkring de bygninger arkitekterne får kreeret må der, også igennem arkitekturen ligges op til at der kan opstå en kultur. At handle/shoppe er handling, at bygge er handling, men at besøge Korsbæk er kun handling ganske kort. Hurtigt bliver det eneste der er tilbage et stort ...OG?

Flotte glatte bygninger ser flotte ud på tegnebrættet, både i first life og second life, men der skal tænkes i handlinger, i interaktion. Tror jeg vil slå mig ned som eventmager eller handlings-rådgiver i SL. Hvem der bare havde tid. Jeg kan da også godt komme i tanke om et par episoder fra Matador jeg gerne vil se geninspillet i tja en musical? Eller måske i Second Life?

Men ville du ikke finde det hyggeligt at vi satte hinanden stævne på Postgaarden til et stykke mad eller to?

Feeds

Det er jo noget forbandet rod.... Her har jeg siddet og ryddet op i min skraldespand af en blog. Forsøgt at rette diverse slåfejl og i øvrigt sortere og formatere så det er til at holde ud at se på. Ja faktisk har jeg stort set haft samtlige indlæg åbnet, for at rette mulighederne for at kommentere. Men det betyder at mine feeds slår igennem som helt nye. UPS!

Mon det betyder at det altid vil være datoen for den sidste korrektion og ikke datoen for hvornår et indlæg er oprettet der ruller ud? Jeg har for vane at blive ved med at rette til. Jeg HADER at se "gamle" stavefejl. Må rette... Der er stadig en anelse skolelærer tilbage i mig.

Nå formentlig HAR jeg slet ingen abonnenter (Ja, DR du er selvfølgelig ikke glemt!), men det er alligevel irriterende. Og betyder det så, at de indlæg jeg har liggende som kladde, fordi jeg ville kikke dem ordenligt igennem inden de kom på igen da jeg "åbnede" bloggen for alle, kommer til at rulle ud som nyheder. Nogle af dem er flere år gamle og skal bare liiige tjekkes, tænkte jeg jo.

Nå men hvor om alting er, så er det er vel egentlig mest sansynligt at jeg alligevel aldrig får kikket det sidste igennem. Det er jo alt andet lige meget sjovere at se fremad end tilbage.

Måske er det her i virkeligheden skrækken for at blive hængt ud som fake. Jeg har hængt for meget ud på NationX og på Arto.
;-)